Forfatter Gretelise Holms mand fik et hjerteanfald midt i cafeteriaet på Herlev Hospital. I en time styrtede hun rundt efter hjælp, men da hun fik den, var det for sent. Personalet skulle have ringet 112, siger hospitalsledelsen i dag.
Man tæller ikke minutter, når er i panik. Men journalist og forfatter Gretelise Holm vurderer i dag, at der gik op mod en time, fra hendes mand fik et ildebefindende i hospitalets cafeteria, til en læge forsøgte at genoplive ham. Hun nåede at stjæle en kørestol fra en anden patient og køre ham op på et sengeafsnit, inden hun så ham trække vejret for sidste gang.
Hendes mand gennem 44 år, Knut Wallevik, var ellers optimistisk, da gik ind af dørene til Herlev Hospital 14. juli i år. Han skulle have lagt en behandlingsplan for den modermærkekræft, han netop havde fået konstateret, men ny medicin gav ham lyse fremtidsudsigter.
Uforståeligt for familien
Derfor er det stadig uforståeligt for familien, at et hjertestop endte med at koste ham livet lige præcis den dag, hvor befandt sig på et hospital. Fordi der ikke blev ringet 112, som personalet burde have gjort, siger hospitalsledelsen i dag.
Det fortæller enken, forfatter og tidligere journalist på Berlingske og Politiken, Gretelise Holm i dag.
»Det havde næsten været bedre, hvis han var faldet om ude på gaden. Man forstår ikke, at det skal være så vanskeligt at få hjælp, når man står på et af landets største hospitaler. At der skal gå en time fra et hjerteanfald, til nogen tager det seriøst. Fordi visitationsreglerne vinder over menneskeligheden, og fordi vores sundhedspersonale ikke lærer at tænke og handle selvstændigt,« siger Gretelise Holm, der undrer sig over nødvendigheden i at ringe 112 på et hospital.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Under frokosten i hospitalets cafeteria 14. juli fik hendes mand pludselig store smerter i brystet. Han var selv læge og vidste, han skulle have hjælp. Alligevel måtte Gretelise Holm henvende sig flere gange i hospitalets Information, inden hun selv stjal en tom kørestol fra en anden patient og fik fragtet ham tilbage til den afdeling, hvor han netop var blevet undersøgt for sin kræftsygdom.
Personalet fik foretaget en såkaldt EKG, hvor hjerterytmen blev målt, men de var nødt til at skaffe en hjertelæge til at analysere det nærmere.
»I panik sidder man ikke med et stopur i hånden, men jeg tror, at der er gået cirka en time, da jeg opdager, han er ved at dø fra mig. Jeg råber til personalet, som kommer og selv begynder at råbe: ‘Vi har hjertestop, vi har hjertestop’. Det virker til, at det kommer meget bag på dem. Jeg ser, at øjnene dør, og han begynder at gispe. De gør alt, hvad de kan, men til sidst kan de ikke gøre mere.«
Hospitalet beklager
Efterfølgende har Herlev Hospital beklaget, at der ikke blev handlet anderledes. Det var en klokkeklar fejl, at personalet i Informationen ikke ringede 112, siger vicedirektør på Herlev Hospital Jan Toftholm Andersen til BT:
Hvad gør I for, at det her ikke sker igen?
»Vi laver en kerneårsagsanalyse nu, og alle kliniske procedurer og alle almindelige alarmeringsprocedurer bliver endevendt. Er der noget, der kan gøres smartere, så ændrer vi det. Det er en rigtig alvorlig sag, det er dybt tragisk, og vi er rigtig berørt af, at det fik den udgang, det fik,« lyder det fra hospitalsdirektøren.