Styrtdyk for Charlie Sheen - melder sig til realityshow
Eks-superstjerne melder sig til andenrangs realityshow - i England
Eks-superstjerne melder sig til andenrangs realityshow - i England
På toppen af sin karriere tjente Charlie Sheen over ti millioner kroner pr. episode af tv-showet "To og en halv mand".
Men nu tager den skandaleramte komiker til takke med en langt lavere løn for realityshowet "Celebrity Big Brother" - i England.
Her vil Charlie og de andre medvirkende blive filmet døgnet rundt, mens de forsøger at holde sig selv og hinanden ud i en månedstid.
Som stjernen i "To og en halv mand" var Charlie Sheen verdens bedst betalte tv-skuespiller.
Men sidste år ragede han uklar med showets skaber Chuck Lorre. Og han endte med at blive fyret.
"Celebrity Big Brother" har tidligere kunnet "prale" med C-stjerner som Dennis Rodman, La Toya Jackson og Ivana Trump. Så Sheen bliver selvfølgelig den hidtil største stjerne på disse græsgange.
I næste måned starter "To og en halv mand" op igen - denne gang med Demi Moores mand Ashton Kutcher i hovedrollen.