Styrelse ind i sag om el-pærer
Styrelse ind i sag om el-pærer
Styrelse ind i sag om el-pærer
Efter afsløringer af påfaldende ens priser på el-pærer fra henholdsvis Osram og Philips har Konkurrencestyrelsen nu taget sagen op, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
En gennemgang af de to selskabers nettoprislister for danske forhandlere afslører, at 74 af de 83 typer pærer, som begge firmaer producerer er prismæssigt identiske.
Mest markant er lighederne indenfor for de mest almindelige pærer som kerte-, krone- og standardpærer, hvor 52 ud af 53 sælges til ens priser.
- Vi er opmærksomme på, at det her også er noget, som man har kig på i andre lande end Danmark. Så alt i alt peger det i retning af, at der er konkurrenceproblemer, siger direktør Finn Lauritzen, Konkurrencestyrelsen.
Styrelsen har bedt Elsparefonden om et møde, hvor man skal drøfte næste skridt.
Sekretariatschef Göran Wilke fra Elsparefonden under Miljø- og Energiministeriet, har tidligere selv fremsat kritik af Philips og Osram.
/ritzau/