Strid om effekt af investeringer i klimaet
Miljøminister Ida Auken har solgt klimaaftale med kommunerne på, at den skaber op mod 3.000 nye arbejdspladser. Førende økonomer peger dog på, at forslaget samlet set mindsker antallet af job.
Miljøminister Ida Auken har solgt klimaaftale med kommunerne på, at den skaber op mod 3.000 nye arbejdspladser. Førende økonomer peger dog på, at forslaget samlet set mindsker antallet af job.
Miljøminister Ida Auken (SF) beskyldes nu af uafhængige økonomer for at tegne et misvisende billede af jobeffekterne ved regeringens klimainvesteringer i kommunerne. Det skriver Berlingske.
Da regeringen i sidste måned blev enige med kommunerne om at bruge 2,5 milliarder kroner på nye kloakker, veje og bassiner, slog Ida Auken i en pressemeddelelse fast, at »med aftalen om klimatilpasningsmilliarderne skaber regeringen op til 3.000 nye grønne job over hele landet.«
Nu viser beregninger fra Finansministeriet, at der kun bliver skabt 2.500 arbejdspladser sammenlagt i 2013 og 2014. Fra 2017 og frem vurderer Finansministeriet, at tiltaget vil resultere i et fald i beskæftigelsen på 500 personer årligt indtil det går i nul. Indregner man samtidig, at investeringerne er finansieret af en forhøjet vandafgift over fyrre år, så vil det samlede tiltag reelt betyde et fald i beskæftigelsen på et par hundrede personer, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Han har set Finansministeriets vurderinger igennem, og han mener, at Ida Auken reelt har pyntet på virkeligheden.
- Det er en helt anden historie, end den de selv fortæller om, at der bliver skabt op til 3.000 job. Det lyder som om, det er i varig beskæftigelse, og det er det under ingen omstændigheder. Der kommer nogle negative effekter senere hen, som gør, at der er et minus på beskæftigelsen set i det lange løb, siger Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske.
Tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen mener også, at ministeren undlader at fortælle hele sandheden, når hun slår fast, at der bliver skabt op til 3.000 nye job.
Han forklarer, at tiltaget virker som en kickstart de første år, hvilket betyder flere job, men det vil skabe et opadgående pres på lønningerne i de brancher, som er beskæftiget med klimatilpasninger, og i sidste ende mindsker det antallet af job.
- Det påvirker løndannelsen, hvilket påvirker konkurrenceevnen. I sidste ende går det ud over beskæftigelsen negativt, siger Torben M. Andersen.
Miljøminister Ida Auken har via sin pressetjeneste afvist at kommentere historien med henvisning til, at hun er på ferie.
I en mail til redaktionen forklarer ministeriets økonomer, at de har givet deres vurdering af jobeffekten ud fra beregninger foretaget af arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.
Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, mener, at Ida Auken har handlet helt rigtigt.
Spørgsmål: Men mangler I ikke at fortælle, at med det samlede billede, så går der job tabt med tiltaget?
- Nej, det synes jeg ikke. Vi har hele tiden sagt, at det var op til 3.000 ny arbejdspladser. Dansk Byggeris beregninger siger, at det er op til 3.000, mens Finansministeriet siger 2.500 de første to år, siger Torben Hansen.
Spørgsmål: Men bør I ikke fortælle, at det samlede regnestykke betyder, at der vil være en lille negativ påvirkning af arbejdsudbuddet?
- Man kan ikke forhåndsdiskontere, hvad der sker helt ud i 2017 eller 2018. Det er meget korrekt at sige, at denne aftale er for 2013 og ikke noget som helst andet. Der vil blive skabt op til 3.000 job, siger han.
Venstre er ikke med i aftalen om klimainvesteringerne i kommunerne. Partiets kommunalordfører, Jacob Jensen, mener, at regeringen foregøgler danskerne, at man får job ud af forslaget.
- Det holder ikke en meter at tro, at man får ekstra arbejdskraft ud af at hæve skatter og afgifter med 2,5 mia. kr. Det er kun på den helt korte bane, at man får noget ud af det. På den længere bane, som er afgørende for, om der kommer balance i økonomien, der er der en negativ effekt, siger han til Berlingske.