Chris Macdonald forklarer, hvad stress gør ved din krop og din psyke og giver dig syv stærke råd, så din konstruktive travlhed ikke bliver til destruktiv stress.

Log ind med dit 

Med BT PLUS får du:

- Stresset eller travl?

- Syv stærke fra Chris

Der bliver talt meget om det – stress – men hvad er det egentlig? En rigtig stresset person vil typisk opleve reduceret appetit, ingen lyst til sex, dårlig hukommelse, hjertebanken, let til tårer og vil tit vågne flere gange i løbet af natten og spekulere.

Helt grundlæggende er stress en naturlig (forsvars)mekanisme, som udløses i kritiske situationer, hvor der er behov for ekstra årvågenhed både fysisk og mentalt. Når vores forfædre eksempelvis var på jagt og lige pludselig stod ansigt til ansigt med et farligt dyr, så blev denne stress mekanisme udløst

I sådan en situation vil kroppen frigive stresshormoner blandt andet adrenalin, så man biologisk set er klar til at kæmpe eller flygte. I det moderne liv møder man sjældent farlige dyr på vej til arbejde, men man møder derimod elendige søndagsbilister på motorvejen, massivt arbejdspres eller i den anden grøft bekymringer omkring at være ledig på arbejdsmarkedet, som også potentielt skaber et stressrespons i kroppen.

Men eksperterne er enige om, at stress ikke er ubetinget negativt. Langt fra. Stress er naturligt, uundgåeligt og nødvendigt for at skabe udvikling. I fysiologiens verden hedder det superkompensation.

For at opnå fysisk fremgang, skal muskulaturen udsættes for stress eller blot et anderledes stimuli. Herefter vil muskulaturen nedbrydes for efterfølgende at genopbygges, men denne proces sker kun, hvis der skabes det rette forhold mellem stimuli og restitution. Det samme gør sig gældende, når vi taler om mentalt stress.

Hvordan påvirker stress kroppen?

Når mennesket udsættes for stress, mentalt eller fysisk, frigives blandt andet stresshormonerne kortisol og adrenalin. Udskillelsen af disse hormoner har her og nu en opkvikkende effekt.

Pulsen øges, blodtrykket stiger og fedt og kulhydrat frigives fra kroppens lagre, så det kan omsættes til energi af musklerne. Man bliver 'alert' (klar).

Men hvis man udsættes for kronisk forhøjet stress, vil kroppen være i beredskab 24 timer i døgnet og det resulterer for eksempel i kronisk forhøjet blodtryk, træthed, maveproblemer og nedsat immunforsvar.

I den videnskabelige verden er der flere resultater, som underbygger, at et for højt stressniveau har en potentiel negativ effekt på helbredet. I et studie, som lige er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, undersøgte en gruppe forskere fra Pittsburgh, 276 personer.

Forskerne satte forsøgspersonerne i karantæne i fem dage og udsatte dem for en forkølelsesvirus. Her fandt man, at de personer, som havde oplevet mest stress forinden de fem dages karantæne, også havde størst sandsynlighed for at blive forkølet.

Derudover var deres immunforsvar svækket (højere inflammationsniveau). Inflammation spiller en rolle for udviklingen af mere alvorlige sygdomme. Det betyder med andre ord, at stress potentielt påvirker kroppens immunforsvar og øger risikoen for sygdom både i form af en banal forkølelse, men også i form af mere alvorlige sygdomme, såsom udviklingen af type 2 diabetes.

Positiv og negativ stress

Det er meget individuelt, hvor meget stress der skal til før 'positiv' stress bliver til 'negativ' stress. Varigheden af stressstimuli er afgørende. Det er helt normalt at føle sig stresset en gang i mellem, men bægeret flyder over, når det høje stressniveau fortsætter over lang tid.

Så i stedet for at opleve momentvis stress, som kroppen sagtens kan håndtere, så lever mange mennesker i dag med et kronisk forhøjet stressniveau og det skaber problemer på den lange bane. Menneskets modstandskraft afhænger også af den biologiske tilstand.

Med andre ord påvirker den daglige mængde og kvalitet af søvn, mad og motion, hvor meget stress, man kan håndtere. De daglige valg skaber således en buffer – i hvert fald til en vis grænse.

Begræns 'ruminering'

Hvorvidt man oplever den 'gode' stress eller den 'dårlige stress' afhænger også af hvordan man behandler den information og de input, man modtager i løbet af dagen. Jeg kan godt lide at inddele frontallappen i to afdelinger. Afdeling 1 og afdeling 2.

Afdeling 1 er positiv, optimistisk og taknemmelig. Afdeling 2 lægger mærke til det, der mangler, forudser ting, som kan gå galt og fokuserer på ting, som er gået galt. Vi har brug for begge afdelinger, men det altafgørende er, at man er opmærksom på, hvornår de er online og offline.

Når både afdeling 1 og afdeling 2 er online, er det tid til refleksion. Det er konstruktiv tankevirksomhed, hvor man lærer af sine fejl, men hvor man også kan konstatere hvilke ting, man gør rigtig godt. Men hvis man har for meget tid, hvor udelukkende afdeling 2 er online, så bevæger man sig over i ruminering.

Man kan ikke undgå ruminering, men man kan forsøge at begrænse det. Når en ko ruminerer, så tygger den drøv. Den kaster det græs op, som den allerede har spist en gang. Når mennesker ruminerer, sker det samme.

Man tygger på en tanke, hvorefter man efterlader den ufordøjet i systemet for på et senere tidspunkt at kaste den samme negative tanke ind på øverste etage endnu en gang. Det bliver en ond spiral, hvor de negative tanker kommer igen og igen.

Der kommer altså ikke noget konstruktivt output og det påvirker i høj grad resultatet af et givent stress stimuli. Alle oplever stress i en eller anden grad og stress er et af de mest kraftfulde elementer i det moderne liv. Det skaber på den ene side udvikling og resultater, men kan også sende en person til tælling, så det er et element, som man skal have dyb respekt for.