Det trækker op til en strejke for det svenske kabinepersonale, der arbejder for Norwegian, skriver svenske Unionen i en pressemeddelelse. Strejken starter 9. marts klokken 10, hvis ikke en aftale er truffet inden.

Grunden til at fagforeningen nu varsler en strejke er, at Norwegian vil have sit kabinepersonale til at kunne arbejde 60 timer over en syvdøgnsperiode, og det vil fagforeningen ikke være med til.

"Unionens medlemmer har ret til arbejdstider, der gør det muligt for dem at få arbejde og privatliv til at hænge sammen," siger unionens forhandlingschef Niklas Hjert.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Norwegian på, hvordan det vil påvirke de danske afgange.