De 350 medarbejdere på virksomheden Løgstør Rør, der producerer fjernvarmerør, mødes først på tirsdag for at afgøre, om de vil genoptage arbejdet.

I utilfredshed med forløbet af lokale lønforhandlinger nedlagde medarbejderne i går arbejdet, og til morgen besluttede et stort flertal at fortsætte strejken.

De timelønnede medarbejdere kræver seks kr. mere i timen, men er kun blevet tilbudt 2,25 kr., oplyser Nordjyllands Radio.

/ritzau/