Den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen er død efter længere tids sygdom. Han blev 76 år gammel.

Som træner for EM-vinderne i 1992 har 'Ricardo' sat sit tonstunge aftryk på dansk idrætshistorie, og han vil for altid have sin helt egen plads i historiebøgerne.

Bt.dk bringer her et portræt af den legendariske træner, som blev bragt i Berlingske d. 18. august 2012 - dagen før Richard Møller Nielsens 75-års fødselsdag:

Tiden som fodboldtræner har været én lang fest for Richard Møller Nielsen, der resultatmæssigt er den mest succesfulde landsholdstræner nogensinde.

Sommetider viser nødløsningen sig at være den bedste løsning. Sådan var tilfældet i hvert fald med Richard Møller Nielsen. Egentlig skulle han aldrig have været landstræner. I hvert fald ikke hvis dele af den danske presse og flere højt profilerede folk hos Dansk Boldspil-Union havde fået deres vilje. Men omstændighederne ville det anderledes, og det er vi formentlig mange, der er taknemmelige for.

Meget er sagt og skrevet om Richard Møller Nielsen gennem tiderne. Om hans taktiske forståelse, defensive indstilling til fodbolden og om den til tider skæve personlighed. Ikke alt har været lige sobert og forholdet til pressen har langt fra altid været rosenrødt. Men »Ricardo« har tilsvarende vundet mange hjerter på sit væsen. Og på sine overraskende og uforudsigelige one-liners, som han næsten altid har været garant for.

- Det er mit gemyt. Jeg har sagt nogle ting og talt lidt i billeder. Nogle gange er der ting, som man kan sige ved pølsevognen, hvis man ser noget morsomt. Den samme ting er måske ikke så morsom ved et stort pressemøde. Det kan da godt være, at der er røget en finke af panden en gang imellem,« siger Ricard Møller Nielsen forud for sin 75-års fødselsdag.

Uanset om man tilhører den ene eller anden Ricardo-fløj, så måles succes på topplan i medaljer og titler. Og resultatmæssigt kommer ingen anden landsholdstræner i nærheden af bøgetræet fra Fyn, som han mere eller mindre frivilligt har døbt sig selv; Sejren på Nya Ullevi i Göteborg en juniaften i 1992 samt sejren i den prestigefyldte Intercontinental Championship i 1995 efter finalesejr over Argentina står som lysende triumfer.

Siden er det ikke lykkes landsholdet at få medaljer ved en større turnering.

Efter EM-slutrunden i 1996 valgte »Ricardo« at stoppe som landstræner.

Karrieren førte ham blandt andet videre til landstrænerjobbet i Finland og sidenhen i Israel, inden trænergerningen blev lagt på hylden. Selv sagde han om sit karrierestop:

- Jeg stoppede i høj grad ikke, fordi jeg var træt af fodbolden. Det bliver jeg aldrig. Men jeg har altid tænkt, at det er vigtigt at gå hjem fra en fest, mens den endnu går godt. Der må jeg sige, at det for mig har været én lang fest,« siger »Ricardo«, der sommetider længes tilbage til grønsværen.

- Nu er det noget, der overhovedet ikke er aktuelt. Min sidste salgsdato er langt overskredet. Alligevel så savner man ind imellem atmosfæren ved kampene. Jeg savner i høj grad træningen med spillerne, som jeg altid har været glad for. Og jeg savner omklædningsrummet, omgangen med spillerne og glæden ved at have vundet.

Anekdoterne og nostalgien fra et langt liv med fodbold har han dog fortsat i frisk erindring, og han deler gerne ud af dem. Der er nok at plukke af - især fra slutrunden i 1992, der på alle måder var en specielt turnering. Som historien om minigolftuneringen dagen efter nederlaget til svenskerne, om turen til McDonald's efter et træningspas, eller da spillerne noget utraditionelt fik lov til at have overnattende på hotellet efter semifinalesejren over Holland. Alternativ mandskabspleje vil nogle sige, men for »Ricardo« handlede det bare om at sætte sig i spillernes sted.

- Da vi var blevet Europamestre, var der mange kloge mennesker - også mennesker, der ikke var så kloge - der sagde: Richard, du er et klogt menneske. Du er en stor psykolog, der lige nøjagtig kunne se, at der var det rigtige at gøre i det øjeblik. Det var ikke som tyskernes kæft, trit og retning, siger han og fortsætter straks:

- Men så stiller jeg dig spørgsmålet: Hvad tror du, de havde sagt, hvis vi havde tabt? Så havde jeg været verdens største nar og amatør. Det havde jeg været.

Så hvad er moralen?

- Moralen er, at man engang imellem, hvis man kan nå det, skal prøve at sætte sig i spillernes sted. Det har jeg altid forsøgt som træner. Hvad ville være det bedste for dig selv, hvis du var spiller? Men jeg har jo ikke altid kunnet nå at tænke så langt, så jeg regner i allerhøjeste grad ikke mig selv for noget specielt genialt menneske.