Vi kan godt vinke farvel til synet af bryster eller i hvert fald kavalergangen og den dybe udskæring.
Det forudser det store internationale modemagasin Vogue, fortæller The Telegraph.
I det seneste nummer af modemagasinet kavalergangens 'død'. Eller i hvert fald, at den forsvinder for en rum tid.
»Kavalergangen - de storslåede bjerge skubbet sammen for at udvise seksuel kraft, for at forføre, for at indgyde lyst eller bare for at vise sig frem - er færdig, eller den tager sig i hvert fald en velfortjent pause,« lyder det i magasinet.
»Brysterne vil ikke længere være til syne for fyrerne. Eller for nogen andre for den sags skyld,« fortsætter magasinet.
Forklaringen skyldes ifølge stylisten hos magasinet Vanity Fair, Elizabeth Saltzman, at kendte gerne vil undgå den dybe udskæring på billeder, for så snart billederne havner på sociale medier, kommer reaktionerne stort set til at handle om brysterne. Hun refererer selv til en unavngivende storbarmet skuespillerinde:
»De gange, hvor hendes kavalergang er mere synlig, kan jeg tydelig se på hendes Instagram-feed, at ud af 100.000 kommentarer, vil 90.000 være om hendes bryster. Det er ikke sundt. Det er skræmmende,« siger Elizabeth Saltzman til The Telegraph.
