Peter Sørensen er nedladende. Han bruger sit intellekt og sin retoriske overlegenhed til at ydmyge og udstille sine spillere. Han dræber den naturlige motivation i en spillertrup. Dette er beskrivelsen af AGFs cheftræner, som den optræder i Peter Graulunds bog ’Jeg er nummer 11’, der udkommer fredag. I denne artikel får træneren selv mulighed for at forsvare sig og genfortælle, hvordan anklagerne blev håndteret over for spillertruppen mandag.
DET SAGDE BRIAN STEEN NIELSEN TIL SPILLERNE
- Brian (Steen Nielsen, red) har givet til kende over for truppen, hvad han mente, og så sagde jeg nogle småting. Brian sagde, at Peter er en anerkendt spiller i AGF, og at klubben har været glad for ham i mange år. Det er også derfor, han fik tilbudt en kontraktforlængelse, mens han var skadet, og det er derfor, han fik en testimonialkamp. Han fik i øvrigt også løn indtil i sommer, selvom han erklærede sig invalid sidste år. På den anden side har han så valgt at udlevere en tidligere holdkammerats privatliv og derefter komme med en kritik, der for en stor del er baseret på et forkert grundlag, hvilket ikke ligefrem gavner den klub, han hævder at holde så meget af, og som har brug for point og derfor godt kunne bruge tiden på en anden måde end at forholde sig til hans bog.
DET SAGDE PETER SØRENSEN TIL SPILLERNE
- Selv sagde jeg, at det er muligt, jeg har været for hård, men det har aldrig været min intention at være nedladende. jeg har også givet til kende, at hvis jeg over for enkelte spillere er gået over gevind, så kan det have noget at gøre med, at der er fejl, der er gået igen, og at jeg har forsøgt at rette dem. Det er ind imellem blevet for hårdt, men jeg vil også sige, at det har været mere udtalt tidligere, og at jeg er blevet ældre og blødere med årene. Jeg er blevet mere opmærksom på, at der er forskellige karakterer
PETER SØRENSEN OM SIN STIL
- Jeg prøver at være ordentlig, åben og ærlig. Min tone kan godt være hård - også for hård - og jeg er ked af, hvis der er nogen, der føler sig hårdt ramt. Der er forskel på, om man er hård og kontant, og om man er nedladende, og det sidste er jeg ikke.
PETER SØRENSEN OM PETER GRAULUND
- Jeg synes, det er hyklerisk af Peter, at netop han kritiserer min tone for at være for hård. Også blandt spillerne kan der være en hård tone på banen, og Peter har da om nogen råbt ad sine holdkammerater, og han har aldrig bekymret sig, om der var nogen, der følte sig trådt på. Og her mener jeg verbalt og ikke fysisk, sådan som du måske kunne tænke, når det er Peter Graulund, vi taler om.
Giver den her bog anledning til at ændre i det faktum, at Peter Graulund hjælper til på U19-holdet?
- Det kan jeg ikke forestille mig.
Skal du tale ud med Graulund om det her?
- Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke taget stilling til.
PETER SØRENSEN OM KRITIKKEN
- Flere steder baserer Peter Graulund sin kritik på et forkert grundlag. Jeg synes, kritikken er skudt forbi. Eksempelvis skriver Peter Graulund, at jeg har lagt en spillestil fra førsteholdet og hele vejen ned i systemet. Det er rigtig, at vi spiller på samme måde på førsteholdet, reserveholdet og ned til U19, men alt hvad der ligger under U19, har jeg ikke noget at gøre med. Det er der andre, der er meget bedre til end mig, for jeg har ikke forstand på, hvordan man bedst udvikler de helt unge. Derfor er det et fejlagtigt grundlag.
- Det er heller ikke rigtigt, at jeg har forbudt Adam Eckersley at tage hjem til sin familie i forbindelse med en landskamp, og i forhold til Søren Berg tror jeg godt, han vil skrive under på, at jeg i en periode gav ham carte blanche til at tage sig af sin familie, da han havde nogle sygdomsmæssige udfordringer. Der er noget, der er vigtigere end fodbold, og det har jeg altid lagt vægt på over for mine spillere.
PETER SØRENSEN OM UTILFREDSHEDEN
- Graulund laver i virkeligheden bare et opkog på historier, der har været fremme det sidste halve år, og det gør det ikke mere rigtigt, bare fordi det bliver gentaget. Men jeg vil godt fortælle lidt om, hvad der er sket i den periode, hvor Peter Graulund har skrevet sin bog, for det har han jo gjort i en periode, hvor der er sket et stort generationsskifte. Vi rykkede op med rutinerede spillere som Martin Jørgensen, Søren Berg, Hjalte Nørregaard, Søren Larsen og Graulund selv, og vi klarede os godt i den efterfølgende sæson. Siden har vi så gennemført et generationsskifte, der betyder, at yngre spillere som Casper Sloth, Mikkel Kirkeskov, Osama Akharraz, Kasper Povlsen, Jens Jønsson og en del flere overtog, og det gik flydende i efteråret. Da der så begyndte at komme problemer med at hente point i foråret, blev det selvfølgelig sværere for de ældre spillere at se på udefra.
- Jeg vil ikke sige, at jeg havde set det komme, men det er forståeligt, at det kommer, for jeg havde da spurgt mig selv, hvordan det skulle gå, når så store navne, så store profiler, blev detroniseret, som de jo faktisk blev ved at blive sat på bænken efter at have opnået så meget.