Bjarne Riis kom hurtigt frem til sin styrtede kaptajn, der var tydeligt forslået, og danskeren skubbede selv Alberto Contador i gang igen på den drivvåde asfalt.

Hjælpere fra Tinkoff-Saxo faldt tilbage for at hjælpe deres kaptajn tilbage i hovedfeltet, men desværre for Oleg Tinkov og co. måtte spanieren trække sig.

Dermed har løbet mistet en af de helt store favoritter til Tour-tronen.

I forvejen er den forsvarende Tour de France-vinder, Chris Froome, udgået efter flere styrt på etapeløbets første etaper.