Ny forsvarer og ny flot frue til byen.
Jo, AC Milans fans har grund til at være glade for købet af forsvareren Mateo Musacchio - sommerens første store transfer.
Argentineren kommer på en fire-årig kontrakt fra spanske Villareal med seks landskampe på cv’et, og er købt for 150 millioner kroner. Så det skal nok give stabilitet i det til tider vaklende italienske forsvar i den detroniserede storklub, som sluttede på 6.-pladsen i Serie A.
Men det er altså ikke kun Musacchios evner på banen, der har skabt opmærksomhed omkring transferen i Milano og omegn. Argentinerens kæreste, Irene, er nemlig – med god grund - også løbet med en stor del af opmærksomheden hos fodboldhusarerne.
Og det lever den 26-årige fodboldstjerne nok fint med.
For ikke alene er Irene Gonzalez Toboso, som hun hedder, smuk som en model. Hun er også læge – anæstesilæge. Og så er hun slet ikke bleg for at vise sin velskabte krop frem.
Dette sker eksempelvis på den spanske skønheds Instagram-konto, hvor det ene velkomponerede billede med en poserende og mere eller mindre afklædt Irene Gonzalez afløser det næste.
Se selv nogle af de bedste pletskud af Mateo Musacchios helt egen Irene herunder.
