STORBRITANNIEN: Storbritannien vil sende 750 soldater til Sierra Leone, hvor de skal indsættes i kampen mod ebola.

Ifølge Reuters skal de hjælpe til med at opføre et behandlingscenter til ebola-patienter i det vestafrikanske land, der hærges af den eskalerende ebola-epidemi.

Sky News skriver, at det bliver tropper fra en bataljon i Nordirland, der skal af sted, og at de skal stationeres tæt ved Sierra Leones hovedstad, Freetown.

Yderligere sender briterne et flådefartøj af sted, der skal anvendes, hvis det bliver nødvendigt at evakuere briter. Desuden vil fartøjets tre helikoptere blive anvendt til at flyve læger og sundhedspersonale ud til svært tilgængelige områder.

BNB