Midt og Vestjyllands Politi oplyser nu, at branden på heden i Tarm er slukket.

I en pressemeddelelse skriver vagtchefen Carsten Henriksen, at branden i Borris Lejren på Bundgårdsvej nu er slukket. Der er stadig røg, men det er minimalt. De vurderer, at omkring 400 hektar er brændt ned.

Tidligere skrev de, at branden skete på en stor hede i militærets øvelsesterræn i Jylland. De fik anmeldelsen klokken 13.52 og branden bredte sig nordøstligt med vinden.

Carsten Henriksen skriver også, at hverken ejendom eller mennesker er kommet til skade.

Det var det kommunale brandvæsen og beredskabsstyrelsen, som slukkede branden.

De skrev tidligere, at borgere tæt på branden skulle lukke deres vinduer, døre og ventilationssystem, da man ikke må opholde sig i røgen. Hvis der er meget kraftig røg skrev de, at man skulle søge væk.