Det spidser for alvor til på kørermarkedet i Formel 1 med kun to løb tilbage af sæsonen. BT tager pulsen på feltet.

2018-sæsonen er ved at gå på hæld med to løb igen og et nyt verdensmesterskab til engelske Lewis Hamilton. Men enkelte steder i feltet, på hold som Williams og Sauber, er der fortsat masser på spil blandt kørerne.

Og derfor er flere kørere på vippen eller på vej ind i motorsportens kongeklasse.

Én, der ikke leger med på kører-karrusellen, er danske Kevin Magnussen. Den 25-årige racerkører har styr på sin fremtid hos Haas-teamet, hvor han fortsætter i 2018. Med baggrund i Kevin Magnussens seneste løb i Mexico kunne han ellers hurtigt gøre sig interessant hos et lidt større team som Williams, der har et ledigt sæde i den kommende sæson. Men indtil nu har Kevin Magnussens navn slet ikke været nævnt i forbindelse med andre hold end Haas.

Og det er der en god forklaring på. Det mener Jens Hansen, der er Formel 1-kommentator hos TV3 Sport.

»Det giver på alle måder mening, at Kevin Magnussen koncentrerer sig om at levere hos Haas. Det ville altid være ønskeligt, at hans navn blev nævnt til et


Det spidser for alvor til på kørermarkedet i Formel 1 med kun to løb tilbage af sæsonen. BT tager pulsen på feltet.

2018-sæsonen er ved at gå på hæld med to løb igen og et nyt verdensmesterskab til engelske Lewis Hamilton. Men enkelte steder i feltet, på hold som Williams og Sauber, er der fortsat masser på spil blandt kørerne.

Og derfor er flere kørere på vippen eller på vej ind i motorsportens kongeklasse.

Én, der ikke leger med på kører-karrusellen, er danske Kevin Magnussen. Den 25-årige racerkører har styr på sin fremtid hos Haas-teamet, hvor han fortsætter i 2018. Med baggrund i Kevin Magnussens seneste løb i Mexico kunne han ellers hurtigt gøre sig interessant hos et lidt større team som Williams, der har et ledigt sæde i den kommende sæson. Men indtil nu har Kevin Magnussens navn slet ikke været nævnt i forbindelse med andre hold end Haas.

Og det er der en god forklaring på. Det mener Jens Hansen, der er Formel 1-kommentator hos TV3 Sport.

»Det giver på alle måder mening, at Kevin Magnussen koncentrerer sig om at levere hos Haas. Det ville altid være ønskeligt, at hans navn blev nævnt til et ledigt sæde. Men efter to etårige aftaler med McLaren og Renault er der for Kevins vedkommende stor værdi i at bide sig fast hos et team og levere to sæsoner i træk,« siger han til BT.

Williams sidder lige nu med det varmeste sæde i Formel 1. Unge Lance Stroll har med en stor pose penge sat sig på holdets ene sæde, mens det synes anderledes usikkert, om veteranen Felipe Massa fortsætter hos briterne.

»Williams har sagt, at man ikke har travlt. Man vil sikre sig den bedst mulige kører for teamet i den kommende sæson. For Williams handler det om, at Felipe Massa ikke har leveret på et vist niveau, og derfor ser man ham ikke som det indlysende valg i 2018,« siger Jens Hansen og fortsætter:

»Derfor har Williams brugt penge på at teste Robert Kubica og Paul di Resta, og nu melder Daniil Kvyat og måske Pascal Wehrlein sig ind i kapløbet. Men der er ikke et indlysende valg for Williams i denne her situation.«

Selv om der er flere om buddet, er det umiddelbart svært at pege på en favorit.

»Jeg ser ikke en klar favorit i øjeblikket. Men man kan faktisk undre sig over, at Romain Grosjean ikke er blevet nævnt. Men det viser nok noget om, hvor meget han satser på at ende hos Ferrari, at han ikke er inde i billedet til det her sæde,« vurderer Jens Hansen.

I den mindre attraktive ende af feltet er der usikkerhed om begge sæder hos bundholdet Sauber.

Teamet bliver i 2018 knyttet tæt til Ferrari, og derfor kan italienerne få held med at placere et af Ferraris unge talenter, Charles Leqlerc eller Antonio Giovinazzi, hos Sauber på bekostning af enten Marcus Ericsson eller Pascal Wehrlein.

»Jeg er ikke i tvivl om, at et af Saubers sæder bliver besat af Ferrari, og at det formentlig er en del af den aftale, der er mellem de to teams. Meget ligger så til, at Marcus Ericsson beholder sit sæde. I mine øjne ser Leqlerc mest spændende ud, men man må ikke glemme, at Giovinazzi er italiener,« siger Jens Hansen.

Sådan ser Formel 1-feltet i 2018 ud – indtil videre:

Mercedes


Lewis Hamilton har kontrakt til og med 2018-sæsonen. Her udløber verdensmesterens treårige kontrakt med teamet, men han har selv netop sagt, at det ligner en forlængelse:

»Det er en ret nem proces. Dele af det er allerede på plads, og det handler bare om at udvidelser og forbedringer. Jeg er ret sikker på, at inden for de kommende måneder finder tid til at snakke om det.«

Valtteri Bottas har kontrakt til og med 2018-sæsonen. Det var en etårig forlængelse af den nuværende etårige aftale, der faldt på plads i  september.

Ferrari


Sebastian Vettel har kontrakt til og med 2020. Tyskeren skrev under på en treårig forlængelse i slutningen af august. Kimi Raikkonen har kontrakt til og med 2018. Det er tredje år i træk, at finnen har fået en etårig kontrakt.

Red Bull


Daniel Ricciardo har kontrakt til og med 2018. Australierens fremtidsvalg afventes med spænding i hele Formel 1-feltet, hvor han med et skifte kan være med til at sætte en større rokade i gang: »Den næste kontrakt, jeg skriver under på – uanset om det er en forlængelse eller med et helt nyt hold – bliver ikke bare på et år. Det bliver nok for tre år, så det kommer til at være et stort skridt i min videre karriere,« har Daniel Ricciardo sagt.

Max Verstappen har kontrakt til og med 2020. Hollænderen havde i forvejen kontrakt til og med 2019, men den er netop blevet forlænget: »Jeg ser frem til at opnå mere succes  i de kommende år, « sagde han ved den lejlighed.

Force India


Esteban Ocon har kontrakt til og med 2018. Den lange franskmand annoncerede i september, at han fortsætter i den lyserøde racer efter en flot debutsæson. Sergio Perez har kontrakt til og med 2018. I september forlængede også mexicaneren kontrakten, selv om han ofte er blevet nævnt som kandidat hos andre hold.

Williams


Lance Stroll har kontrakt til og med 2018. Spørgsmålet er, om teamet kan undvære de mange millioner, som den unge canadiers far smider i teamet? Som teamets anden kører har der været en stribe navne i spil i den seneste tid. Felipe Massa afbrød sin pension og vendte tilbage i år, og brasilianeren vil gerne fortsætte. Den vragede Toro Rosso-kører Daniil Kvyt nævnes også, mens Pascal Wehrlein (Sauber) også er i spil pga Mercedes-motor-forbindelsen. Helt udefra kan komme Paul di Resta, der tidligere på året afløste en sygdomsramt Massa i et enkelt løb, samt Robert Kubica.

Toro Rosso


Ingen kørere på kontrakt for 2018. Der har været stor udskiftning på holdet i efteråret, hvor hele fire forskellige kørere har været i sæderne. Pierre Gasly og Brendon Hartley kører sæsonen færdig, og teamchef Franz Tost sagde i weekenden: »Vi vil teste dem begge, fordi der er en stor sandsynlighed for, at de vil blive vores kørere i 2018.«

Renault


Nico Hülkenberg er på kontrakt i 2018. Da tyskeren kom til holdet inden 2017-sæsonen blev det offentliggjort, at der var tale om en ’flerårig aftale’ uden at den præcis længde kendes. Carlos Sainz har kontrakt til og med 2018. Han skiftede tidligere på sæsonen fra Toro Rosso til Renault, og teknisk set er spanieren har Red Bull-koncernen bare udlejet ham for det kommende år.

Haas


Kevin Magnussen har kontrakt til og med 2018. Haas var tidligt på sæsonen ud og slå fast, at man ville fortsætte med samme lineup. Teamchef Guenther Steiner har desuden sagt, at danskeren har en toårig kontrakt. Romain Grosjean har kontrakt til og med 2018. På samme måde har teamchefen sagt, at franskmanden i sin tid fik en treårig kontrakt.

McLaren


Fernando Alonso har kontrakt til og med 2018. At holdet næste år skifter motor-levenrandør fra Honda til Renault fik sandsynligvis spanieren til at acceptere den nylige forlængelse. Stoffel Vandoorne har kontrakt til og med 2018. Allerede i august faldt belgierens kontrakt på plads med teamet.

Sauber


Ingen kørere på kontrakt for 2018: Marcus Ericsson får ifølge det schweiziske medie Blick lov til at få endnu en sæson hos teamet - ikke mindst på grund af sit forhold til ejeren Longbow Finance. Samme medie har også meddelt, at ny mand i et sæde hos teamet bliver Charles Leclerc. Og dermed er der altså ikke længere plads til Pascal Wehrlein, der har kontraktudløb. Også Antonio Giovinazzi nævnes pga Ferrari-motor-forbindelsen – og han fik også to løb i begyndelsen af sæsonen, da Wehrlein var skadet.