Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Onsdag aften rykkede Københavns Beredskab ud til et muligt kemikalieudslip i Bella Centeret i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix, til BT.
»Klokken 18:55 får vi en anmeldelse om, at der lugter af ammoniak. Så brandvæsen og beredskab bliver tilkaldt,« siger Henrik Brix.
Klokken 20:40 kunne Hovedstadens Beredskab dog afblæse alarmen. Der var intet læk.
Han oplyser, at man mistænkte en lækage, som kunne være opstået i forbindelse med et skift af en pumpe.
Der blev tilkaldt såkaldte 'kemidykkere' til stedet.
»Vi tager det meget roligt, og det gør brandvæsnet også,« sagde Henrik Brix.
Han fortalte, at man sørgede for at holde folk væk fra området, men at der ikke umiddelbart var nogen fare forbundet med at være i området.
BTs mand på stedet fortalte, at der arbejdede omkring 20 mennesker fra politi og beredsskab på stedet.
»Der holder fire brandbiler herunde lige nu, og flere indsatsledere er i gang med at informere deres patruljer. Det ligner, de er ved at gøre klar til at rykke ind«, sagde han til BT.