Jens Stoltenberg danner ny Arbeiderparti-regering i Norge. Det stod klart, da Stoltenberg i dag gav kong Harald besked på, at han er rede til at påtage sig opgaven.

Stoltenberg lod forstå, at partileder Thorbjørn Jagland skal være med i regeringen, men han ville ikke sige, hvilken post han skal have.

- På baggrund af samtaler med de øvrige parlamentariske ledere og vedtagelsen i Arbeiderpartiets bestyrelse tidligere i dag, vil jeg nu danne regering, sagde Stoltenberg efter sit møde med kongen.

Tidligere på dagen havde Arbeiderpartiets bestyrelse støttet dannelsen af en regering under ledelse af Jens Stoltenberg.

/ritzau/NTB