Mens der er mangel på gymnasielærere i naturvidenskabelige fag, så nærmer den nuværende lærerstab sig pensionsalderen.

Gymnasier i provinsen har hidtil været hårdest ramt af ledige stillinger uden ansøgere, men nu begynder gymnasierne i de større byer også at mærke manglen på lærere i bl.a. matematik og fysik, skriver Berlingske.

- Der er gymnasier i hovedstadsområdet, der har svært ved at finde matematiklærere. Flere elever bliver undervist i matematik end før gymnasiereformen, og der er udskiftning på grund af alder, siger Olav Lyndrup, formand for Matematiklærerforeningen og hentyder dermed til de mange matematiklærere, som i disse år runder 55-65 år.

Ligeledes har indførelsen af klasseloftet, som dikterer 28 elever i hver klasse, været en flaskehals for gymnasierne i hovedstadsområdet. Her er der blevet oprettet yderligere 51 klasser, siger Jens Boe Nielsen, formand for Rektorforeningen.

- Der skulle ansættes 130 lærere på én gang og heraf nogle af dem selvfølgelig i naturvidenskabelige fag, hvor det i forvejen er svært at skaffe undervisere, siger han og fortæller, hvordan mange gymnasier har trukket på en anden faggruppe:

- Vi har klaret den, fordi mange ingeniører har ønsket at skifte.

- Krisen betyder, at der er rigtig mange arbejdsløse ingeniører, som undersøger, om de kan komme ind og undervise i matematik. Hvis vi ikke havde finanskrise i øjeblikket, tror jeg, at det ville være rigtig svært at klare matematik- og fysikundervisningen, siger Jens Boe Nielsen.

Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, bekræfter, at de ofte får henvendelser fra ledige medlemmer, som er interesserede i et job som gymnasielærer.

- Det er ikke et problem, at vi nu ansætter ingeniører, for vi sikrer os, at de er kvalificerede til at undervise, siger Jens Boe Nielsen.

For at undervise på gymnasierne skal ingeniørerne have et pædagogikum. Sammen med omkringliggende gymnasier tilbyder flere universiteter omskolingskurser til de ledige ingeniører, som ønsker at skifte erhverv.

I skoleåret 2010/2011 tilbød Region Midtjylland ingeniører at blive omskolet som del af et større projekt. 30 ledige ingeniører tilmeldte sig, og 25 af dem blev senere fastansat på et gymnasium med løntilskud.

- Lønnen som gymnasielærer er ofte lavere end lønnen som ingeniør i det private, men nogle ingeniører tiltales af jobbet som gymnasielærer, fordi det er mere foreneligt med et familieliv med børn, siger Anne Marie Engel, konsulent i IAK.

Lene Hyldtoft har gennemført omskolingskurser på RUC og er nu blevet fastansat som kemilærer på Høje Taastrup Gymnasium.

Hun har en ph.d. i kemi og har tidligere arbejdet som ingeniør i et firma, indtil det lukkede. Jobskiftet var lidt af en omvæltning.

- Jeg blev overrasket over, at man selv står meget alene med tingene, så man skal kunne planlægge sit arbejde. Man er mere en solist, der går ind og laver sit arbejde, og så smutter man igen. Det var lidt anderledes.

Selv om der ifølge Lene Hyldtoft er langt fra det høje niveau i forskningsverdenen til niveauet i gymnasiet, er hun blevet glad for jobbet. Særligt arbejdstiderne er bedre, siger hun.

- Jeg tror aldrig, jeg kommer tilbage til den slags forskning, som jeg forlod, men jeg ved ikke, om jeg skal blive ved med at være lærer. Nu er det meget sjovt, jeg lærer noget nyt hele tiden, men jeg ved ikke, om det er det, jeg altid skal lave, siger hun.

Og især det at fastholde ingeniørerne i undervisningsverdenen kan ifølge Jens Boe Nielsen blive svært for de pressede gymnasier.

- Når krisen vender, kan man håbe, at de folk, der er kommet ind og har fået et pædagogikum, finder det så interessant, at de alligevel ikke har lyst til at stå i det private erhvervsliv, siger han til Berlingske