BLOG: Stine Kronborg har forladt Australien, sagt farvel og sat kursen mod nyt land og nye udfordringer.

Final Call. Stine Kronborg Mikkelsen du skal forlade Australien. NU.

Åh, Gud, jamen jeg har ikke fået sagt farvel til alle, og hvad med de ting, jeg aldrig fik set eller gjort…

Pludselig var tiden bare gået, og jeg måtte løbe om bord med to brækkede tæer, efterlade ubesvarede opkald og mænd, der aldrig fik krydset mig af på deres lister.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg er færdig som stripper

Jeg ved sgu ikke helt, hvordan jeg har det med det hele. Det bekymrer mig, at jeg ikke er mere ked af det. Troede jeg ville græde, men faktisk kom der ikke en eneste tåre. Ved ikke om det er fordi, jeg er så spændt på mit nye eventyr, selvom intet er planlagt. Eller om det er fordi, jeg har sagt til alle, at jeg vil komme tilbage til Australien? Hvilket jeg jo faktisk ikke helt ved, om jeg gør.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg får hjemmelavet porno af gifte mænd

Det eneste jeg ved på nuværende tidspunkt er, at jeg skal til Las Vegas i september til Mr. Olympia. Resten er bare ideer og muligheder.

Bloggen fortsætter under billedet



Hvis jeg kommer tilbage til Australien, vil jeg hellere komme på et turist-visa og få set og gjort de ting, jeg ikke fik de sidste fem år, fordi jeg skulle gå i skole. Når man bor et sted tænker man, at "det kan man altid gøre", men man får aldrig gjort det. Og ja, pludselig er det for sent.

Selv om der ingen tårer var ved afgang fra min side, var jeg utrolig berørt over alle de fantastiske beskeder, jeg fik på Facebook, sms og e-mail. Var slet ikke klar over, at jeg havde haft en så stor indflydelse på så mange mennesker. Jeg er stadig mundlam og aner slet ikke, hvordan jeg skal svare tilbage. Det er lidt som at læse sin egen nekrolog, da de fleste af disse ikke ved, om de kommer til at se mig igen og derfor beskriver, hvor meget jeg har påvirket deres liv og tankegang.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Flyvende dildo, nøgendans og gravid stripper

Jeg er 100 % parat til noget nyt og det føles fantastisk. Jeg rejser for første gang, siden jeg startede min bodybuilding UDEN min egen mad. Nok ikke det smarteste, da jeg kastede mig over al den chokolade, der var i snack-afdelingen på flyet, drak vin, spiste chokolade mousse, hot dogs, is, muffin…

For pokker de havde meget mad på den flyvetur. Ja, jeg er jo bare et menneske og lever endnu. Hahaha.

Bloggen fortsætter under billedet



Er stadig imellem lufthavene i skrivende stund - jeg er i Los Angeles og på vej til Florida - og må hellere tage mig sammen igen med min livsstil, da jeg allerede er blevet stoppet og spurgt, om jeg er bodybuilder af flere amerikanere. Selv i immigrationen holdt jeg køen tilbage i nok 10 minutter, da ham bag skranken ville have nogle gode råd. Haha.

Det tegner godt.

Nu skal mine tæer bare hele, efter at jeg med bare fødder snublede over et par håndvægte, der flød på gulvet. God grund til at nyde varmen og slappe lidt af med familien til at starte med.

Jeg smiler stort, for der er vist ikke grund til andet…

Kh
Stine

Artiklen er oprindelig bragt hos herognu.dk