Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er ikke i tvivl om, at det er blevet farligere at være sygeplejerske de senere år. Hun efterlyser klarere retningslinjer på området, så trusler og vold altid anmeldes. Men hun erkender, at sygeplejerskerne også skal gribe i egen barm.
Læs også:
- Det er desværre, og jeg siger desværre, i kulturen hos mange sygeplejersker, at man er parat til at gå utrolig langt for patienternes ve og vel. Så langt at man nogle gange accepterer ting, som man ikke skulle have gjort. Vi skal have en kulturændring, der gør, at det ikke er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, om en episode skal indberettes som en arbejdsskade, siger Grete Christensen.
Morten W. Andersen, der er arbejdsmiljøchef på Rigshospitalet, er enig i, at antallet af indberettede sager kun er toppen af isbjerget. Han understreger, at de på Rigshospitalet har retningslinjer, der gælder, når ansatte bliver truet eller udsat for vold. Men det er et langt sejt træk hele tiden at gøre ansatte opmærksom på, hvad deres rettigheder er.
- Jeg tror, det er vigtigt for os løbende at tage fat på det her problem. Det er en løbende proces, hvor et trut i trompeten ikke er nok til at løse problemet, siger Morten W. Andersen.
Klare grænser
Arbejdsmiljøkonsulent Jane Normann fra Aarhus Universitetshospital sidder til daglig med sager, hvor sygeplejersker indberetter, at de har været udsat for vold eller trusler. Hun mener, at den daglige ledelse og sygeplejerskerne skal være bedre til at udstikke en grænse for, hvad de vil finde sig i.
- Hvis det var tydeligt for enhver, at hvis man forulemper f.eks. en sygeplejerske på det groveste, har det konsekvenser, så tror jeg, at det vil få flere til at tænke sig om, inden de forløber sig på personalet, siger Jane Normann.