Ord som »taktilitet«, »paralleloriginal« og »medieringsloop« fylder udstillingskatalogerne på nogle af Danmarks største museer og udstillingssteder og den almindelige dansker er reelt chanceløs, hvis man håber på at få hjælp til at forstå kunsten. Det mener retoriker Christina Pontoppidan, der i aftes i DR2-programmet På den 2. side, langede hårdt ud efter kunstformidlerne.

»Lydrum i samklang med og i kontrast til de visuelle og auditive indtryk alt efter den enkelte besøgende færden.«

Lyder det som sort snak?

Det mener retoriker og ekstern lektor ved Københavns Universitet og CBS, Christina Pontoppidan, i hvert fald. I går aftes i DR2-programmet På den 2. side leverede hun en sønderlemmende kritik af formidlingen på nogle af de største og væsentligste udstillingssteder i Danmark.

Ovenstående eksempel er taget fra et udstillingskatalog fra Museet for Samtidskunst og det står langtfra alene. Ord som »medieringsloop«, »taktilitet«, »dokument-triptykon«, »tilsynekomstflade« og »paralleloriginal« fylder en række aktuelle udstillingskataloger fra nogle af Danmarks mest toneangivende og førende museer og udstillinger såsom Louisiana, Arken, AROS, Ovengaden og Charlottenborg. Kataloger og beskrivelser som Christina Pontoppidan har analyseret på vegne af På den 2. side og hendes konklusion er entydig:

- De bryder samtlige principper for klart skriftsprog. Der er ikke nogen af stederne, som lever op til dem. Det kan godt være, at kunstformidlerne selv vil sige, at de skriver levende. Men nej, tværtimod. det er et ret dødt sprog, som bare er svært tilgængeligt.

- Det her er historien om en uigennemskuelig kunstverden. Om manglende vilje til at invitere andre end de indviede ind i det her fællesskab. Det fremstår som et forsøg på at lukke den almindelige kunstinteresserede ude. Jeg tror ikke, det er det, man vil, men det er resultatet, siger hun.

Og hos kunstformidlerne selv indrømmer enkelte da også, at det til tider kan være svært at forstå, hvad museer og udstillingssteder skriver i de tekster, som de tilbyder deres gæster.

- Når jeg står her og får det læst højt, så får jeg røde ører, og så tænker jeg, at jeg hellere må ind og redigere lidt, lød det i udsendelsen fra Sanne Kofod Olsen, direktør for Museet for Samtidskunst i Roskilde.