Mark Hamill har afsløret, at han gik på en streng kur for at forberede sig til sin rolle i den nye film Star Wars: The Force Awakens.
Frugt og grøntsager i stedet for chips og bagels. Det er kostplanen for 64-årige Mark Hamill, der skal spille Luke Skywalker igen i den syvende Star Wars-film.
Afsløringen af den nye kostplan kommer kort tid efter, at Carrie Fischer fortalte, at hun skulle tabe sig for at spille rollen som Prinsesse Leia.
»Se, hvad jeg spiser nu i stedet for chips og bagels. Jeg er på ‘hvis det smager godt, skal du ikke spise det’-diæten,« siger Mark Hamill til Rolling Stone og viser en tallerken med frugt og grøntsager.
Og noget ser ud til, at det har hjulpet at holde sig fra de ting, der smager godt. Vægten viser angiveligt, at Star Wars-ikonet har tabt sig 23 kilo.
Dermed gik han altså i fodsporene på Carrie Fischer, som også var på slankekur, inden hun vendte tilbage til rollen som Prinsesse Leia.
»De vil ikke hyre det hele af mig - kun omkring en tredjedel,« sagde hun tidligere til magasinet Good Housekeeping, ifølge The Guardian.
Hun fortæller samtidig, at hun føler, hun er i en branche, hvor det eneste, der betyder noget, er vægt og udseende.
Sammen med Harrison Ford vender Mark Hamill og Carrie Fischer tilbage til Star Wars-universet, mens de får følgeskab af nye skuespillere i form af John Boyega, Daisy Ridley og Oscar Isaac.
Den syvende film om stjernekrigene får premiere i Danmark den 16. december.