Gennemfør 12 love på tre dage, og vi kan begynde forhandlingerne om en ny hjælpepakke.

Det var beskeden til Grækenland efter krisemødet i Eurogruppen, som begyndte lørdag eftermiddag og først sluttede søndag middag. Det skriver Berlingske.

Finansministrene fra eurolandene savner bevis for, at den græske regering mener det alvorligt, når den siger, at den er klar til at gennemføre store reformer og besparelser for at undgå en statsbankerot.

Grækenland har ansøgt om en ny redningspakke fra ESM-fonden på 400 milliarder kroner over de kommende tre år, men i eurogruppen er der bred enighed om, at troen på, at landet vil betale pengene tilbage, er væk.

Derfor vil gruppen ifølge det amerikanske medie Politico have det græske parlament til bandt andet at påbegynde reformeringen af pensionssystemet og momssystemet, strømline skattegrundlaget og lade kreditorerne i IMF, ECB og EU-Kommissionen vende tilbage til Athen for at overvåge økonomien.

Alt det skal ske inden onsdag for at forhandlingerne om en ny hjælpepakke overhovedet kan gå i gang. Det betyder, at Grækenland kan få endnu et par dage til at overbevise EU-landene om at komme dem til undsætning, men ved avisens deadline var det uvist, om aftalen ville blive vedtaget.

Den skal vedtages af statslederne i eurozonen, og de gjorde det inden et topmøde søndag klart, at de er villige til at strække sig meget langt, men at de ikke vil gøre hvad som helst for at redde grækerne.

»Vi kommer til at have nogle hårde forhandlinger, og der vil ikke komme en aftale for enhver pris. Jeg ved, nerverne balancerer på en knivsæg, men vi må være sikre på, at fordelene opvejer ulemperne – både for Grækenlands fremtid skyld og for eurozonen,« sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, på vej ind til topmødet og tilføjede:

»Den vigtigste valuta er mistet – det er tillid og troværdighed.«

Ved avisens deadline søndag aften var mødet mellem lederne i eurozonen ikke slut, og det var derfor ikke afgjort, om eurogruppens forslag ville blive vedtaget. En topdiplomat tæt på forhandlingerne giver udtryk for, at meget stadig står åbent, at forslaget fra eurogruppen blot er et udgangspunkt for forhandlingerne.

Uanset udfaldet viser weekendens krisemøder om Grækenland dog en stadig dybere splittelse i eurozonen om, hvad man skal stille op med Grækenland. Det mener en talsmand for tænketanken Open Europe:

»Det udvikler sig mere og mere til et slagsmål mellem Tyskland og Frankrig. Der har vist sig at være to flanker, hvor den ene med tyskerne i spidsen stadig har en langt hårdere kurs end den anden med Frankrig i spidsen,« siger Pieter Cleppe.

Henover weekenden har der været ordkrig mellem flere af landene i eurozonen om kravene til grækerne, som blandt andet franskmændene og italienerne synes er for hårde. Grækenland vedtog i fredags en omfattende reformpakke, som har mange ligheder med den, der blev krævet af kreditorerne for bare et par uger siden, og som det græske folk stemte nej til sidste søndag.

»Italien ønsker ikke, at Grækenland forlader eurozonen, og til Tyskland siger jeg: Nok er nok. Nu, da Grækenland har fremsat forslag i overensstemmelse med de europæiske krav, må vi absolut underskrive en aftale. At ydmyge en europæisk partner, efter de har givet efter på næsten alt, er utænkeligt,« sagde den italienske premiereminister, Matteo Renzi, på vej ind til mødet.

Samtidig har Frankrig i sidste uge sendt diplomater til Grækenland for at hjælpe grækerne med at skrue en reformpakke sammen, og det er ifølge Pieter Cleppe at gå bag om ryggen på Tyskland.

»Frankrig kæmper meget åbenlyst for en anden eurozone, end Tyskland gør,« siger han.

Cleppe tilføjer, at det, at de to lande tilsyneladende arbejder på vidt forskellige løsninger, har skabt en »farlig splittelse« i EU.

»Det europæiske projekt er bygget på konsensus mellem Tyskland og Frankrig, så det er ret bekymrende, at et kerneprojekt som den fælles valuta truer med at skade forholdet mellem de to lande, som er meget vigtigt for EU,« siger han.

Den nye lånepakke, som Grækenland har bedt om for at undgå en statsbankerot, er på 400 milliarder kroner fordelt over de kommende tre år. Den pågældende statsbankerot kan true allerede i næste uge, når Grækenland efter planen 20. juli skal betale 3,5 milliarder euro tilbage til Den Europæiske Centralbank.

Men de tre største kreditorer, EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), tror ikke på, at de 400 milliarder er nok. Efter de har regnet tallene efter, vurderer de, at Grækenland vil have brug for mere end 600 milliarder kroner.

På trods af, at der er tale om store beløb, store uenigheder og få dage til at undgå en regulært statsbankerot, var den græske premiereminister, Alexis Tsipras, optimistisk, da han gik ind til mødet med sine europæiske kolleger.

»Vi kan nå frem til en aftale i dag, hvis alle parter vil. Det er nu, vi skal stå samlet og ikke delt,« sagde han.

Kommissionsformanden Jean-Claude Juncker gav også udtryk for, at han ville kæmpe for en aftale i forhandlingslokalet.

»Jeg vil kæmpe til det allersidste millisekund for en aftale, og jeg håber, at vi når en sådan,« sagde han.

Vedtages eurogruppens forslag af statslederne, kan forhandlingerne om en redningspakke begynde senere på ugen.