Spis dansk oksekød frem for tysk og irsk
Det er langt sikrere at spise dansk oksekød end at kaste sig over tysk og irsk kød, mener den admininsterende direktør for Seruminstituttet, hvor man nøje følger udbredelsen af kogalskab.
Det er langt sikrere at spise dansk oksekød end at kaste sig over tysk og irsk kød, mener den admininsterende direktør for Seruminstituttet, hvor man nøje følger udbredelsen af kogalskab.
"Det er mærkeligt at danskerne i øjeblikket kaster sig over det tyske oksekød, for Tyskland har ikke indført de nye, sikre slagtemetoder, men har faktisk haft seks tilfælde af kogalskab blandt dyr," siger den administrerende direktør for Seruminstituttet, Nils Strandberg Pedersen, der maner til besindighed efter fundet af en smittet ko i en dansk besætning.
"Efter min mening er det ikke særlig fornuftigt at spise udenlandsk kød fremfor det danske. I hvert tilfælde når det gælder kød slagtet efter den nye metode. Jeg vil til enhver tid selv vælge det nyslagtede danske kød," siger han.
Også når det gælder svenskernes reaktion, undrer Nils Strandberg sig såre.
"Et af de lande, der har flest tilfælde af Creutzfeldt-Jacob, er Irland, der har haft 320 tilfælde blandt dyr. De er en af de største eksportører af kød - blandt andet til Sverige - hvor de i øjeblikket render rundt og spiser irsk oksekød og ikke vil spise det danske. Verden er en lille smule mærkelig på den måde," konstaterer den adm. direktør for Statens Seruminstitut, Nils Strandberg Pedersen.