Udstyret med usynligt blæk, kameraer og omhyggeligt indstuderede dækhistorier spionerede et stort antal danskere under den kolde krig mod fjenden i øst.

Men hvem var den globale konflikts danske svar på James Bond og Jason Bourne, og hvad lavede de bag fjendens linjer? Svaret på disse spørgsmål har hidtil været forbeholdt ganske få ansatte ved Forsvarets Efterretningstjeneste, men nu er fortidens dybeste hemmeligheder langsomt begyndt at titte op af de ellers hermetisk lukkede arkivskabe.

19. august stod tre tidligere spioner frem i BT og fortalte om deres rolle i et af den kolde krigs mest effektive efterretningsprogrammer, og de får nu selskab af et større antal tidligere kolleger.

Sidste chance

Alle har de valgt at bryde efterretningsverdenens vigtigste regel og afsløre deres karrieres største hemmeligheder til et videokamera, inden det er for sent. Kameraet er stillet til rådighed af koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen og Koldkrigsmuseum Langelandsfort, der vil bruge afsløringerne i en kommende udstilling.

- Det her er historier, som ikke fremgår af nogen officielle kilder. Hvis du skal have dem, skal du have fat i personerne, som selv var en del af begivenhederne, og for den ældste generation haster det rigtig meget. Hvis ikke deres historier bliver registreret nu, går den del af historien simpelthen tabt, siger Peer Henrik Hansen, der udover at være forsker også er afdelingsleder for Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Mørkelagt

I den egenskab har han gennem længere tid ved hjælp af et omfattende detektivarbejde opsporet tidligere spioner, efterretningsofficerer og andre, der på den ene eller anden måde har været involveret i Danmarks spionage mod den kommunistiske fjende i øst under den kolde krig.

- Vi er interesseret i alt lige fra hverdagen til det mest spektakulære. Det hele er vigtigt, fordi det er med til at kaste lys ind i en del af vores fælles fortid, som ellers har været mørkelagt. Det kan forhåbentlig være med til at give en ny og mere nuanceret forståelse af historien, siger Peer Henrik Hansen.

Flere af de optagede videointerview vil blive offentliggjort ved en udstilling om dansk efterretningsvæsen i 2014, mens andre dele, efter de medvirkendes ønske, først må afspilles i 2019, da de involverede til den tid formodentlig vil være døde.