The Last Of Us

Maskiner: Eksklusivt til PS3

Genre: Action

Stjerner: 6/6

Ventetiden er endelig forbi. Det meste omtalte spil i nyere tid er udkommet. Jeg har været så heldig at få lov til at prøve kræfter med spillet og dette har været en oplevelse. Når et spil bliver omtalt som et godt bud på årets spil, har det allerede fra begyndelsen fået hårde odds mod sig, og The Last of Us har sindssygt meget at leve op til. Sony har udtalt, at dette er det sidste storspil de udgiver til den snart forældet PS3.

Det er nat og i en lille landsby tæt ved Travis County USA, sover Sarah trygt i sin seng. Udenfor ånder alt fred og der blæser en frisk varm vind. Pludselig ringer telefonen og Sarah vågner forskrækket. ”Sarah, det er onkel Tommy – hurtigt, jeg skal snakke med din far”…..(forbindelsen bliver afbrudt). Sarah står træt og fortumlet op af sin seng – og her overtager man første gang styringen i spillet. Jeg styrer Sarah ud fra værelset og ud i mellemgangen. Der er mørkt og hun kalder på sin far. Han svarer ikke. Efter at have gennemsøgt øverste etage, begiver jeg mig ned til stuen, men da jeg er halvvejs nede ad trappen, sker der noget. En større eksplosion sprænger få kilometer væk. Kort efter sprænger endnu en bombe. Jeg løber hen til nærmeste vindue og kigger ud og ser to paddehatteskyer stige op fra centrum. Man hører sirener, bilalarmer og hundenes gøen i det fjerne, men de er stadigvæk langt væk fra mig. Jeg løber ned i stuen for at tage en mobiltelefon, der ringer, i køkkenet. Der kører en flok politibiler forbi køkkenvinduet med fulde hammer, men derefter bliver alting meget stille. Naboens hund gør udenfor, som om noget er galt. Pludselig lyder et PIV fra hunden og der er lige pludseligt helt stille igen…….Nabodrengen Jimmy springer med et chok op foran terrassedøren i mørket og vil ind til mig, for enhver pris, om han så skal løbe igennem glasdøren og skære sig til blods. Jimmi vil have menneskekød om det så skal koste ham livet at skaffe det…… Her begynder den meste velskrevne og velproducerede spil, jeg endnu har prøvet til dato. Især fordi, det er med følelserne helt ude på tøjet og man inddrages i spillet helt fra begyndelsen.

Som I nok har læst andre steder, eller har gættet fra overstående, er menneskeheden altså endnu engang smittet med en Zombie virus. MEN, kære læsere, tag ikke fejl. Dette er IKKE endnu et Zombie spil til rækken - det er meget mere end det. Faktisk vil jeg ikke bruge ordret Zombie mere, men svampesmittede mennesker – som har Zombie symptomer!! Udbruddet er blevet udløst af den giftige Cordyceps-svamp, som smitter mennesker ved indånding af dampene og bliver derefter luftbåret menneske til menneske. Hele kloden er ramt af virussen, der er konstante angreb af sæksvampe-inficerede mennesker og virussen spreder sig lynhurtigt.

Vi springer 20 år frem i historien og jeg spiller hovedpersonen Joel, Sarahs far. Militæret og regeringen forsøger at oprette lov og orden og holde de inficeret ude af byen. Byerne er delt op i områder/zoner. Det er nogenlunde sikkerhed for befolkningen inden for ”muren”. Joel lever af at skaffe ting og sager til folk og i stedet for penge, handler man med madrations-kort. Udover de inficerede mennesker, som ikke er sjove at møde, kæmper man også mod bander, som har udnyttet landets fald. Det er bl.a. her, spillet adskiller sig fra andre, da det giver rigtig god variation at skulle kæmpe mod de inficerede, men også mod almindelige mennesker. Der er også oprettet en slags modstandsbevægelse, som kaldes ildfluerne, som bekæmper militæret, der dyrker overmagten. Joel får lidt tilfældigt en opgave, som kan være løsningen til en vaccine mod sæksvampe infektionen og han kan måske redde de sørgelige rester af klodens befolkning. Dette giver ham en rejse igennem landet, både inden for muren men også i ingenmandsland, hvor det bestemt ikke er ”a walk in the park”.

Naughty Dog er holdet bag spillet og de er blandt andet kendt for succes serien Uncharted, som er et af de bedste spil til PS3. Grafikken og scenerne minder derfor meget om noget fra Uncharted serien. The Last of Us byder dog på meget mere end bare eventyr og klatring rundt på vægge. De faldefærdige byer og regeringens forsøg på at holde orden, er så supergodt skruet sammen, at det virkelig sætter tankerne i gang. Det er så realistisk lavet, at jeg kan forstille mig, at sådan ville det faktisk foregå i virkeligheden, hvis en lignende hændelse skete i dag. Udover at handling er troværdig, er Joel og hans venners personlige historie også så fantastisk skruet sammen, at det ligger tæt op af en god storfilm. Skuespillerstemmerne sat sammen med karaktererne på skærmen, er en fornøjelse at følge og man glemmer helt tid og sted. Musikken, ikke at glemme, er også helt fantastisk. De fleste film og spil har stemningsmusik som ”pumper” derud af, især hvis spændingen stiger, følger musikken med. Men dette spil har simpelthen valgt det modsatte, hvorfor ikke bare bruge stilhed blandet sammen med en akustisk guitar, som spiller sørgelige toner. Det er tankevækkende flot og man sidder lidt med glasøjne, når guitaren dukker op undervejs.

Gameplayet fungerer selvfølgelig også rigtig godt. The Last of Us er et snige spil, hvor man ofte kan vælge at snige sig rundt på banerne. Kommer man i nærkamp, fungerer dette overraskende godt, hvilket sjældent ses sammen. Går man på hug og kravler hen til vægge eller genstande, går Joel automatisk i covermode. Ikke noget med at trykke x eller noget, det er en befrielse, også fordi det virker. Det er småt med krudt til pistoler, så det gælder virkelig om at holde hovedet koldt inden du begiver dig i nærkamp med diverse fjender. Derfor kan man også samle genstande op, som kan opgraderes med sakse, søm og gaffetape og til sidst har man et dødeligt våben. Der er undervejs mindre puzzles, der skal løses, men aldrig noget der gør, at man sidder fast i spillet. Det eneste som ikke virker i dette spil, og er medvirkende til at trække scoren lidt ned fra de 100% (!!!), er opførslen fra din side og til tider dine medhjælpere. De løber rundt, nogen gange meget forvirrede og spontane, ofte fordi de søger et coversted. Jeg har set andre spil, hvor det har fungeret meget bedre end i dette tilfælde. Så synd den sidste detalje ikke er fuldendt. Det ødelægger dog på ingen måde, min bedste spiloplevelse til dato.