Maskiner: PS3, Xbox 360
Genre: Action
Stjerner: 5

For mere end et år siden, begyndte de første rygter at svirre om Dishonored. Efterhånden som flere og flere informationer blev offentliggjort, var forventningerne og begejstringen næsten ikke til at styre. Følg med til byen Dunwall og se om spillet lever op til alle forventningerne.

Du er kejserindens livvagt Corvo Attano, der er faldet i unåde, og bliver beskyldt for at have myrdet hende og bortført prinsesse Emily. Den egentlige historie starter derfor i fængselet Coldridge, hvor du kun har én dag tilbage at leve i. Du er blevet fundet skyldig i forbrydelsen og skal henrettes i morgen. Heldigvis er der stadig nogle trofaste royalister, der tror på din uskyld, og vil bruge dine evner til at finde de rigtige skyldige. Så med lidt hjælp fra royalisterne, skal du forsøge at flygte fra Coldridge.

Udenfor ligger byen Dunwall i hele sin pestbefængte, rotteplagede, beskidte og stinkende forfald. Stedet er en sammenblanding af flere epoker i historien. Den minder mest af alt om en storby fra begyndelsen af 1800 men med teknologi, der ikke var tilgængelig dengang. Fra store højttalere rundt om i byen lyder der ordrer og informationer til alle borgerne og der er bevæbnede vagter overalt.

Royalisterne holder til på en lille kro ved floden, der er ledet af en tidligere admiral ved navn Havelock. Han er en fåmælt men karismatisk mand, der blandt andet bærer en gammeldags pistol, stor som et jagtgevær, i sin buksekant. Der er mange personer du kommer i kontakt med igennem spillet, og mange kendte skuespillere har indtalt stemmerne. Dog er der nogle steder hvor fortællingen/samtalen går lige lovlig hurtigt, eller drukner i en højttalermeddelelse fra byens ledelse.

Spillet igennem får du en række opgaver du skal løse og alt afhængig af hvordan du løser dem, udvikler spillet sig i forskellige retninger. Der er virkelig meget at undersøge og finde, rundt om i byen, og du skal hele tiden tænke taktisk. Der er forskel på, om du vælger at dræbe alle dine fjender, om du vælger at snige dig uset rundt, eller vælger at manipulere mennesker og dyr til at hjælpe dig. Bare for at nævne en enkelt detalje, kan du vælge at efterlade en dør eller en kasse åben eller lukket bag dig. Det kan være en god idé at lære at lukke dørene efter sig, hvis et område skal se helt urørt ud. Hvis du forsøger at lave en sniger, er det nok heller ikke nogen god idé at smadre en rude for at samle nogle få penge op. Men valget er altså helt op til dig.

Bortset fra forskellige våben, har du også mulighed for at benytte magiske evner i løsningen af dine opgaver. Den første magiske evne lærer du at bruge i en drøm på en temmelig syret bane, men det er jo også en drøm. Du vil også støde på civile mennesker der har brug for din hjælp med en opgave, hvor der kan være en rigtig god belønning, til brug på din videre færd.

Omgivelserne og personerne i Dishonored, er rigtig flotte at se på, og der er virkelig gjort noget ud af detaljerne. Det betyder også, at spillet bestemt ikke er for de yngste spillere. Du kan ikke have en sart mave, når du bevæger dig rundt i byens kloakker, dykker ned i containere og finder pestbefængte lig og skidt og møg overalt. Kampscenerne er også temmelig livagtige med afhuggede lemmer, fjender brændt til ukendelighed eller halvspiste af rotter. Med den store detaljerigdom i spillet, er det så også egenskaber du kan benytte dig af, til at fjerne spor med.

Dishonored lever op til næsten alle de store forventninger. Det er lidt makabert i visse øjeblikke, men i andre er det mere som en rigtig god detektivhistorie, hvor navnlig historien tager nye drejninger hele tiden. De mange detajler, muligheder og udviklende historie, burde give rigtig mange timers underholdning.