Spellerberg vil danse med Morten Stig
Danmarks Bo Spellerberg glæder sig til at fejre EM-triumfen med holdet og lederne.
Danmarks Bo Spellerberg glæder sig til at fejre EM-triumfen med holdet og lederne.
Det var et herrelandshold, der boblede af glæde i momenterne efter sejren kom i hus.
Bo Spellerberg glæder sig til at fejre den fantastiske triumf, der for knap en uge siden virkede som en fjern drøm.
- Nu skal vi bare nyde det og få det bedste ud af det. Jeg håber, serberne er gæstfri og holder en lille fest med os, selv om de måtte nøjes med sølvet, siger Bo Spellerberg til TV 2 Sporten.
Glæden hos bagspilleren var så stor, så han håbede at få mulighed for at takke håndboldforbundets direktør, der har lovet at betale sejrsfesten.
- Morten Stig er bestemt en af dem, der kan regne med at blive budt op til dans af mig i aften.
- Vi komm fra baghjul og nu står vi som europamestre. Man kan ikke forlange mere, sagde Spellerberg, inden han gik ind til sejrsceremonien.
Tonerne var de samme fra fløjen Anders Eggert.
- Det er rigtig sjovt at være dansker lige nu.
Målvogter Niklas Landin var en af de afgørende spillere i kampen. Med en tårnhøj redningsprocent var han med til at stække det serbiske hjemmehold.
- Det er fedt. Det er helt vildt. Vi gjorde det og overraskede alle. Ikke mindst os selv. Det her er noget af det største, jeg har oplevet, jubler Niklas Landin.