Den multimediedesign-studerende Mads har ugerne igennem fået drag over nakken for sit snakketøj. Særligt hidsigproppen Melander havde svært ved at kapere Mads’ stemme, der kun hvilede, når han sov.

Men også en anden hidsigprop, den rødhårede Amanda, har haft det stramt med Mads og fik det bogstaveligt talt endnu strammere med ham, da de to skulle skrue sig ned i en siamesisk tvillingedragt. En udfordring, der kulminerede med en løsrivelse fra en stortudende Amanda.

Efter den fiasko blev Mads nomineret til udstemning, men seerne reddet ham i sms-afstemningen.

Det samme skete i sidste uge, hvor den rødhårede bartender Amanda i stedet fik sparket. Men da han tredje gang efter syv uger i huset atter blev nomineret, sendte seerne ham ud af huset.