Smartphones handler ikke kun om brugervenlighed, operativsystem, hastighed, kamera og lækkerhed. Kvaliteten af smartphones handler i høj grad også om pris og hvor, du kan skaffe de smarte telefoner til de smarteste priser.
Vi har derfor fulgt op på vores store supertest af de bedste smartphones ved også at vandre ind i prisjunglen og kaste lys på de bedste priser.
Samsung Galaxy S4 – Prisforskel på 57 procent!
Den efterhånden fjerne galakse fra Samsung (Samsung S4) er stadig den bedste smartphone på markedet. Den bedste købspris hedder 4.040 kroner, mens den bedste mindstepris ligger på rundt 5.030 kroner.
Den gennemsnitlige prisforskel er 57 procent
Dyreste Købspris på Samsung S4 finder du hos: Leasy - 6.499,-
Dyreste Mindstepris på Samsungen finder du hos: Bibob – 7.718,-
Se de bedste priser på Samsung Galaxy S4
iPhone 5 32GB – Prisforskel på 42 procent
iPhone 5 er kun blevet lidt længere og lidt tyndere end iPhone 4S, men det nyeste æble er betydelig bedre end de fleste smartphones på markedet. Den bedste købspris er 4.280 kroner, mens den bedste mindstepris ligger på 5.722 kroner.
Den gennemsnitlige prisforskel er 42 procent
Dyreste Købspris på iPhone 5 finder du hos: MyTrendyPhone – 6.559,-
Dyreste Mindstepris på iPhone 5 32 GB finder du hos: TDC – 7.473,-
Se de bedste priser på iPhone 5
LG Optimus G – Prisforskel på 53 procent
LG Optimus G er smartphonen der er bedst til prisen. En herlig Android-mobil der glimrer med maksimal ydeevne, ok video-kvalitet og som præsenterer sig selv i et fedt design. Den bedste købspris ligger på 2.600 kroner og den bedste mindstepris er 3.494 kroner.
Den gennemsnitlige prisforskel er 53 procent
Dyreste Købspris på LG Optimus G finder du hos: CDON.com – 3.569,-
Dyreste Mindstepris på LG Optimus finder du hos: Telia – 5.891,-
Se de bedste priser på LG Optimus G
Prissammenligning af Smartphones
Du kan hurtigt købe katten i sækken og snyde dig selv for de bedste priser. Der er jo grænser for hvor meget selv de bedste telefoner bør koste.
De gennemsnitlige prisforskelle på Nokia Lumia 920, Samsung Galaxy Note 2 og HTC One er henholdsvis 137, 79 og 72 procent. Den samlede gennemsnitlige prisforskel er 76 procent – hvis du er smart, kan du spare tusindvis af kroner.
Hvilket tilbud, der er bedst for dig, afhænger i høj grad af dit mobilforbrug. For at opnå den bedste samlede pris på mobil og mobilforbrug bør du som udgangspunkt altid vælge det tilbud, der inkluderer en mobilpakke, der passer til dit faktiske mobilforbrug.