Men langt de færreste sparer pengene op, så de får mest muligt ud af dem.

En familie kan hurtigt få 1.800 kroner om året i renter ved at spare pengene op på en særlig konto i stedet for på en lønkonto, fortæller økonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.

Og der er flere gode råd til at få mest muligt ud af dine sparekroner.

Med B.T. Plus får du:

- Guide: Sådan sparer du op på en fornuftig måde

- Få mest ud af din opsparing

- Sådan får du overblik over dine behov for opsparing og investering

- Ordbog: De svære ord om opsparingens kunst

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Ni ud af ti par har ikke taget stilling ved skilsmisse: Sådan sikrer I hinanden økonomisk

- Guide: Tjek dine forsikringer og spar penge

- Få gode råd til at trimme din økonomi

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til alle vores guides til en bedre privatøkonomi, gode råd til et sundere liv, bilanalyser og meget mere for kun 29 kroner om måneden.

300.132 kroner

Det er, hvad hver eneste dansker - gennemsnitligt - har samlet i kontanter, i banken, pensioner, aktier og obligationer fratrukket gældsposterne netop nu.

Det viser Nationalbankens seneste tal om den finansielle nettoformue.

Betyder det så, at danskerne sparer op og investerer deres penge med omtanke? Næppe!

De fleste danskerne sætter nemlig enten blot pengene i banken, investerer efter råd fra banken eller kaster pengene efter børs-darlinger på C20-indekset. Og det er ikke altid fornuftigt.

- Danskerne har svimlende summer stående som almindelige indlån i banken. Gennemsnitligt har vi hver små 86.000 kroner stående på en almindelig anfordringskonto (lønkonto, red.). Det har en almindelig familie slet ikke behov for, siger Johan Juul-Jensen, økonom i Nykredit med speciale i privatøkonomi og fortsætter:

- Hvis man i stedet indsatte blot 15.000 kr., som burde være tilstrækkeligt for de fleste, og placerede resten som tidsindskud (konti med binding i kortere eller længere tid, red.), viser beregninger, at danskerne samlet set ville få små 10 milliarder kroner mere i renteindtægter om året - risikofrit vel at mærke. Til sammenligning kostede Storebæltsbroen cirka 21 milliarder kroner

Faktisk ville hver eneste dansker - barn, ung, voksen og gammel - i gennemsnit få 1.800 kr. i renter årligt ved den løsning.

Få overblik

Danskerne bruger ikke ret lang tid på at trimme deres privatøkonomi. Heller ikke når det gælder opsparing, hvad enten det er på kort, mellemlang eller lang sigt.

- Danskerne prioriterer det ikke højt og er i øvrigt meget traditionsbundne. Kort fortalt bør man danne sig over et overblik over sin økonomi, herunder behovet for opsparing. Vi kalder det at skille sin økonomi ad og samle den igen, så man får taget en pejling af sin økonomi. Formår man det ikke selv, bør man søge rådgivning, forklarer Hans Peter Christensen, partner og direktør i Uvildige.dk, der - uafhængigt af banker og andre finansinstitutter - lever af at rådgive folk om økonomiske forhold.

- Samtidig bør man tænke på, at banken har en interesse i at få forretningen til at køre. Bankens råd kan sagtens være gode og fornuftige, men man skal møde med en sund skepsis. For det er altså en selv, der tager risikoen, erklærer Hans Peter Christensen.

Placer rigtigt

Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad man sparer op til.

- Opsparing er kortsigtet for at sikre, man har råd til nogle ting eller til uforudsete udgifter, såsom en uventet tandlægeregning. Investering er langsigtet - og det gør man for at få sin formue til at vokse, eksempelvis for at have en rimelig ’indkomst’ som pensionist. Man må således allerførst definere sit formål med opsparingen eller investeringen og derigennem sin tidshorisont og risikoprofil, erklærer Johan Juul-Jensen.

Ifølge Johan Juul-Jensen betyder det, at man bør overveje at investere pengene - det vil sige placere dem i værdipapirer - hvis tidshorisonten overstiger et år. Mere kortsigtede mål opfyldes ifølge Johan Juul-Jensen bedst igennem traditionel opsparing via bankkonti.

Invester i aktier

Ifølge økonomen har danskerne imidlertid ikke helt forstået, hvordan man sparer op og investerer. De mange penge på helt almindelige lønkonto betyder nemlig, at danskerne - generelt set - taber penge, fordi inflationen oftest overstiger den rente, man kan få på lønkontoen. Samtidig investerer mange danskere deres penge forkert i aktier og obligationer på den lange bane.

- Aktieandelen bør være faldende med alderen, mens en ung person i 30’erne næsten udelukkende bør investere i aktier på grund af den lange tidshorisont for den langsigtede opsparing. Men i praksis viser det sig, at privates aktieandel er for lav i de unge år og for høj senere i livet - de unge investerer groft sagt som deres bedsteforældre - og det koster selvfølgelig afkast over tid, fastslår Johan Juul-Jensen:

- Danskerne bruger hver måned halvanden time på at læse tilbudsaviser - man kunne spørge sig selv, om tiden kunne bruges bedre på at optimere ens privatøkonomi?