Kort efter sørgede Robin van Persie for udligningen. Med fantastisk timing løb han frem til en velplaceret aflevering fra Daley Blind, som kun var lige over midterlinjen, da han svingede bolden frem i feltet til angriberen, der med imponerende timing ekvilibristisk fløj op og headede bolden hen over en forstenet Iker Casillas.
Efter udligningen ændrede kampen karakter. Hollænderne kom ud til anden halvleg som et forvandlet hold, og efter syv minutter indledte Robben, det der udartede sig til en regulær ydmygelse. Med en elegant tæmning i luften tog han bolden ned og trak forbi både Ramos og Piqué, inden hollænderen sparkede bolden ind bag Casillas.
Del: