Går du rundt med en gal opfinderdrøm, eller er du bare i stand til til at få gode idéer - så læs lige historien her om Peter og den spøjse slikkepind.

Den minder måske om »Rødhætte og ulven«, eller »David og Goliat«.

Under alle omstændigheder er 34-årige Peter Bek, direktør i »Space Rockets« i København, blevet taberen.

Han har godt 800.000 kr. til gode for sin arbejdsindsats for den spanske slikgigant »Chupa Chups«, og selv om han både juridisk og moralsk er berettiget til at få sit tilgodehavende, er han endt i samme blindgyde som andre små iværksættere.

»Det er for dyrt at hyre en advokat til at føre en langvarig sag mod den stærke modpart. Bare for at få en advokat til at indlede sagen skal der 75.000 kr. på bordet, og det er afskrækkende, når man er indehaver at en lille virksomhed,« siger Peter Bek.

»Jeg klynker ikke, men jeg er da vred. Det er ikke specielt fedt at have ret, når det ikke får nogen konsekvens,« siger Peter Bek.

Bek startede egen virksomhed i 1999 og fik sammen med sin daværende makker en idé, der hurtigt viste sig at være salgbar. Når man lever at at sælge søde sager, er det er genialt koncept at kombinere slik og legetøj. Hvem har for eksempel ikke samlet billeder af fodboldspillere og andet attråværdigt - solgt sammen med tyggegummi? Og hvem kender ikke irriterende unger, der plager om et kinderæg?

Optimismen fulgte med

Så det var med stor optimsme, at Peter Bek gik i dialog med den internationale slikgigant Chupa Chups, da han havde fundet ud af, hvordan man kunne pakke en slikkepind ind i en oppustelig pose. Når posen får et dask mod en bordkant eller lignenede, puster den både sig selv op og et legetøjsdyr op.

»Det synes vi selv var ret godt fundet på. Vi fik kontakt med en udviklingsmedarbejder i Chupa Chups, og slikfirmaet var meget begejstret. Sammen med samarbejdspartnere i Kina udviklede vi produktionsprocessen, og fik lavet vareprøver. Og sammen med Chupa Chups medarbejdere kom vi på den årlige internationale messe for slikprodukenter i Køln. Vi var slet ikke usikre på vor samarbejdspartner,« forklarer Peter Bek.

Det var der heller ingen grund til.

Chupa Chups betalte uden vrøvl udgifter til produktion af vareprøver, men hverken Peter Bek eller hans partner fik løn for deres arbejdsindsats. Det tog de i lang tid rimeligt roligt - pengene ville jo strømme ind, når først produktionen var i gang og de fik royalty af salget.

Sådan gik det bare ikke.

I foråret 2001 begynde Chupa Chups at ændre signaler. Fyringer, omstruktureringer og nye beslutningstagere betød, at interessen for den oppustelige lykkepose blev kølnet. Chups ville ikke være med mere.

Tilbage stod Peter Bek med en regning på 1400 arbejdstimer på projektet. Den løb den internationale slikgigant fra. Det hjælper ikke, at Peter Bek har mails, der bekæfter den royalty aftale, som han skulle have, og mails der viser Chupa Chups begejstring for ideen samt dokumentation for, at firmaet uden vrøvl betalte for at få fremstillet vareprøver.

»Vi har via vor danske advokat sendt et krav frem til Chupa Chups på 123.671 dollar, men vi har ikke økonomi til at gennemføre en retssag mod firmaet.

Vi har dummet os ved ikke fra begyndelsen at få skriftlige aftaler om betaling for vor indsats. Derfor fortæller jeg også gerne vores historie. Det kan måske advare andre mindre virksomheder, og medvirke til, at der skabes større retsssikkerhed for mindre firmaer, der arbejder indenfor EU,« siger Peter Bek.