Rygtet har svirret igennem længere tid. Nu tager Diego Costa imidlertid selv bladet for munden og bekræfter et forestående skifte til Chelsea efter VM.
 
- Hvorfor har jeg valgt at spille for Chelsea? Jeg har længe haft et ønske om at spille i Premier League, og Chelsea er en af de bedste klubber i verden, så der er mange faktorer, der har fået mig til at træffe den beslutning, udtaler Diego Costa til goal.com

- Det er ved at falde på plads. Tingene går den rette vej, og hvis de bliver ved med det, er det holdet, jeg vil spille for i næste sæson, forklarer Costa, som dermed forlader Atlético Madrid.

Chelsea har efter sigende måtte slippe hele 262 millioner kroner, hvilket matcher Diego Costas frikøbsklausul.

Man må derfor formode, at Atlético Madrid skal på jagt efter en ny angriber, da de også har sagt farvel til David Villa, der skiftede til New York City FC.