Ingenting giver mening, når det kommer til bombemanden fra Hotel Jørgensen, Lors Doukaev. Hans liv begyndte i rædsler, men han slap væk fra det hele. Uden et ben ganske vist, men med de mennesker, som betyder mest for ham. Hans mor og søster.
Krigen i Tjetjenien har splittet og udraderet så mange familier, at selvom Lors Doukaevs far blev invalideret i krigen, og han selv fik sprængt sit ben væk af en mine som 12-årig, så er han faktisk blandt de heldige.
Han havde et helt liv foran sig i Belgien. Han læste på arkitektskolen og havde enorm succes som bokser. Men det hele droppede han for at tage til Danmark og demonstrere sit had imod Muhammed-tegningerne, der synes så ligegyldige i forhold til hans folks ulykke.
Lors Doukaev beskrives som muslim, men ingen kan huske at have set ham i en af moskeerne i den belgiske by Liège, hvor han bor.
Det er også et mysterium, hvordan den 24-årige fik råd til lejlighed, studiebøger og livets oprethold, idet han tilsyneladende ikke havde anden indkomst end understøttelse. Ifølge bl.a. hans boksetræner Albert Syben rejste Lors Doukaev meget. Især til Tjetjenien, Tyskland og Luxembourg.
Han kæmpede på arkitektstudiet, som mange opgiver, fordi det er så svært. Han ville det så meget, at han tog andet år om, fordi han dumpede. Men alle anstrengelserne var spildt.
Monique Brunlet, der er lærer på arkitektskolen Saint-Luc i Liège, havde i juni 2008 en samtale med Lors Doukaev om hans fremtidsplaner.
- Han gik til studierne med stor energi. Han var virkelig motiveret, så jeg var meget overrasket over, at han sprang fra, siger hun.
- Han sagde, han havde fået arbejde som boksetræner i Tyskland. Vi sagde, at vi syntes, det var trist, siger Brunlet, der ikke fik at vide, hvor i Tyskland Dukaev skulle være boksetræner.
