Med de ord vil kendere vide, at Sort Sol var tilbage på koncertscenen, nærmere betegnet Midtfyns Rockscene - trimmet ned til en kvartet og smukkere spillende end nogensinde.

Som lyden i løbet af de første fire, fem numre udviklede sig mod det perfekte, udviklede håbet for koncerten sig også, nemlig fra håbet om noget stort til forvisningen noget nær verdensherredømme.

Efter et par års fravær fra de store scener, stod den sorte sol atter op og lod det fløjlsbløde melankolske mørke sænke sig med endnu en fabelagtig festivalkoncert til følge.

Et faktum, som for alvor stod klart, da guitaristen Lars Top Galia med jernsolid støtte fra bassist Knud "jeg er godt nok nervøs" Odde og trommeslager Tomas Ortved langtsomt men sikker arbejdede sig igennem de bragende bredsider af lyd i "Taitlin Town", men med al ære og respekt for de tre øvrige medlemmer, så var det - igen! - den fænomenale sanger Steen Jørgensens aften.

Sagt på en anden måde: Før man har hørt Steen synge Moody Blues klassikeren "Nights In White Satin", som han gjorde det på Midtfyn, ja så har man fandme ikke levet altså! Jørgensen var - vanen tro - cool som Bogart på en isflage, mens han med største selvfølgelighed sang storladne hymner som "Midnight Train To Summer", "Kiss The Street", "Let Your Fingers Do The Walking" (stort, altså!) og - sågar - det gamle Glitter Band hit "Angel Face" op, hvor de følelser, man ellers til daglig helst ofrer på den kolde røvs alter, folder sig ud i fuld offentlighed.

Men som indledningsvist beskrevet:

Den koncert trodsede enhver beskrivelse, og det var simpelthen et spørgsmål om at være netop dér på Midtfyn eller være det forkerte sted.

Og - kære Steen, Tomas, Knud og Lars - tror I ikke nok, at stressniveauet kan holde til, at I tager ud at spille igen, inden der atter er gået et par år!?