Ikke overraskende løber den sort-hvide stumfilm »The Artist« med årets Oscar for bedste film.

Det sker ved den årlige Oscar-fest, der traditionen tro har fundet sted i Kodak Theatre i Los Angeles.

Den franske skuespiller Jean Dujardin, der spiller hovedrollen i filmen om en stumfilmskuespiller, der har svært ved at vænne sig til de moderne tider i filmbranchen, kan også tage den eftertragtede statuette med hjem for sin rolle.

Også Meryl Streep er blevet præmieret. Det sker for hendes indsats som Margaret Thatcher i filmen »The Iron Lady«. Det er tredje gang, Meryl Streep vinder en af de små eftertragtede gyldne mænd.

BNB