Edith Kirk Kristiansen, mor til Danmarks rigeste mand og tidligere Lego-chef Kjeld Kirk Kristiansen er gået bort. Hun blev 91 år gammel.
Det skriver det lokale medie billundonlie.dk
Omgivet af både børn, børnebørn og oldebørn, sov Edith Kirk Christiansen stille ind i sit hjem i Billund, tirsdag den 22.december.
Hun blev født den 29. maj 1924, og giftede sig i 1944 med med Gotfred Kirk Christiansen, søn af Legos grundlægger, og direktør for Lego fra 1958 frem til sin død den. 13. juli 1995.
Parret fik tre børn sammen, Kjeld, Gunhild og Hanne.
Sidstnævnte mistede ægteparret på tragisk vis ved et biluheld i oktober 1969.
Begravelsen finder sted i Billund Kirke den 29. december kl 13.
Del: