Sonny giver én dansk koncert
Efter sin danske 'Grease'-succes og før hjemrejsen til sit nye hjem i L.A., får det danske multitalent Sonny Fredie-Pedersen tid til en enkelt koncert i fædrelandet. Der er stadig få billetter.
Efter sin danske 'Grease'-succes og før hjemrejsen til sit nye hjem i L.A., får det danske multitalent Sonny Fredie-Pedersen tid til en enkelt koncert i fædrelandet. Der er stadig få billetter.
To måneder efter udgivelsen af sin debutplade 'International', giver danske Sonny Fredie-Pedersen sin første og indtil videre eneste danske koncert med de nye sange, der stilmæssigt minder om både Michael Jackson og Justin Timberlake.
Showet finder sted lørdag 19. maj klokken 20:00 i koncertsalen V/ Sankt Annæ i København. Og kort tid efter koncerten rejser Sonny ifølge sit management tilbage til nye spændende opgaver i Hollywood.