2012 er 40-året for mennesket sidste rejste til månen. Samtidig markeres et helt nyt kapitel i udforskningen af vores nærmeste kosmiske nabo. Den anden af to månesonder fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA er netop gået i kredsløb om månen.

Nyheden om de to ubemandede »Grail«-sonders succesfulde rejse til månens ydre atmosfære ramte Twitter sent søndag aften.

- Jubel i JPSs kontrolrum, efter alt ser godt ud for. Det bliver et fantastisk 2012, lød beskeden fra NASAs måneforskere, der følger de to fartøjers kredsløb fra et laboratorium i Pasadena, Californien.

Ifølge rumfartsorganisationen skal de to fartøjer udforske månen med en hidtil uset detaljegrad. Fra cirka 55 kilometers højde vil de to fartøjer kredse over begge poler og den mørke bagside.

I løbet af de 82 dage, NASA forventer at kunne holde fartøjerne flyvende, vil de fintfølende instrumenter og kameraer måle månens tyngdekraft, så forskerne kan få et indblik i, hvad der foregår eller ikke foregår under månestøvet. Den nye viden skal efter planen give en bedre forståelse af, hvordan vores egen planet, Jorden, og andre planeter og måner i sin tid opstod.

De to sonder blev sendt mod månen med den samme raket 10. december fra NASAs Cape Canaveral-base i Florida.

Mange læsere, der kan huske tilbage til NASAs Apollo-missioner i 60erne og 70erne, vil måske undre sig over, hvorfor det nu tager NASA tre en halv måned at nå til månen, når de bemandede Apollo-fartøjer kunne tilbagelægge de samme 400.000 kilometer på tre dage for mere end 40 år siden.

Den længere rejsetid skyldes, at de to månesonder har taget nogle gevaldige svingture rundt om månen for at ramme den helt rigtige bane til udforskning af månen.

De to Grail-fartøjers udforskning af månen er langtfra den første siden afslutningen på den menneskelige udforskning af månen i 1972. Men der er stadig mange ting, forskerne ikke ved om det støvede himmellegemes oprindelse.

Ifølge Maria Zuber, der er chefforsker på Grail-projektet, har videnskabsfolkene på trods af den manglende viden om månens indre en teori om, at månen blev skabt, da en Marslignende planet ramlede ind i Jorden. Men forskerne kan stadig ikke finde ud af, hvorfor månens bagside er oversvømmet med vulkansk materiale, mens forsiden, vi kan se fra jorden, minder om et bjerglandskab.