En af sportens smukkeste repræsentanter, Rikke Solberg, har netop åbnet sin egen modebutik i Egå ved Århus. Og nu gælder det om at formidle de indkøb videre, som Rikke har håndplukket i firmaer som Day, Bruuns Bazaar, Saint Tropez, Thing, Sand og Charlotte Sparre - og have så meget is i maven og tid til at få gang i butikken, så hun kan leve af den. Hun er selv i butikken, hvor ingen opgaver er for små eller store.

"Jeg har købt ind efter min egen smag, og min målgruppe er kvinder mellem 25 og 60 år og i størrelser fra 36 til 44. Jeg har altid selv været vild med mode og læst mange modeblade og i perioder købt vildt ind. Jeg har snuset lidt til brancen som sælger for firmaet Influenca. Men nu skulle det altså være, og min drøm om at starte egen modebutik er gået i opfyldelse. Jeg åbnede lige før påske, og det har indtil videre gået helt vildt godt. Nu gælder det bare om at følge med i hverdagen og få fat i de modebevidste piger, som har samme smag som mig. Jeg er gået ind for farver, kvaliteter og meget brugbart tøj både til hverdag og fest," fortæller Rikke, som allerede har haft gang i suppleringer af mange varer. Salget har været overvældende.

Rikke Solberg, 29, er naturligvis selv model i dagens modeserie, som viser et par gode eksempler på brugbart modetøj. Rikke bor sammen med sin kæreste Peter i Risskov tæt ved vandet, og er stadig aktiv håndboldspiller på førsteholdet i Århus HK.

Men nu er der også gået sport i at passe modebutikken, Gåseagervej 8 i Egå.

.

Se flere billeder i B.T. i dag.