De somaliske pirater er alvorligt hæmmede, og deres evne til at kapre skibe fremover afhænger af, om de formår at skifte taktik.

Sådan skriver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en ny trusselsvurdering, der påpeger, at piraterne råder over et stærkt begrænset antal fartøjer, som de kan bruge som moderskibe til større operationer ud i Det Indiske Ocean og Det Arabiske Hav.

- Det er meget sandsynligt, at de somaliske piraters fremtidige evne til at kapre skibe vil afhænge af, om de formår at ændre deres fremgangsmåde til at imødegå rederiernes forholdsregler og forskellige lande og koalitioners antipiraterioperationer, skriver efterretningstjenesten i trusselsvurderingen.

Pirataktiviteten i Adenbugten i den sydlige del af Rødehavet - hvor blandt andet en fransk skipper sidste år blev kidnappet fra og senere fundet dræbt - meldes rekordlav: I august har der ikke været registreret pirataktivitet i området.

Det samme gælder for Det Arabiske Hav og Omanbugten, og det forventes, at den »positive udvikling vil fortsætte i september og oktober«.

Sydvestmonsunen, der er en forhindring for piraterne, er snart forbi, og de næste piratangreb vil sandsynligvis blive gennemført med mindre, åbne fartøjer. Disse operationer vil begrænse sig til Somalibassinet - havområdet mellem Somalia og Det Indiske Ocean, melder FE.

I Vestafrika er piraternes aktivitet derimod aggressiv. Sørøvere har 40 gange i år angrebet handelsskibe i Guineabugten. 19 skibe er blevet bordet, otte er blevet kapret, og i alt 168 besætningsmedlemmer har været holdt som gidsler, mens to er blevet dræbt.

Et danskejet tankskib blev i begyndelsen af september angrebet af sørøvere ud for Lagos i Nigeria, men tankskibet øgede sin fart, foretog undvigemanøvrer og undgik at blive kapret.