SOMALIA: Efter hårde kampe er den terrorrelaterede somaliske al-Shabaab-milits ved at miste fodfæstet i havnebyen Kismayo i landets sydlige del. Byen har stor betydning for al-Shabaab, der har skaffet en stor del af sine indtægter ved at kræve afgifter af de skibe, der anløber havnen.

Al-Shabaab, som i februar indgik en officiel alliance med al-Qaeda, kontrollerede tidligere store dele af det sydlige og centrale Somalia, inklusive hovedstaden Mogadishu. Men invasionsstyrker fra Etiopien og Kenya har sammen med somaliske regeringsstyrker og FN-tropper fra Uganda og Burundi drevet al-Shabaab ud fra mange af dens tilholdssteder gennem det seneste års tid.

Talsmanden for Kenyas militær, oberst Cyrus Oguna, betegner over for Reuters situationen i Kismayo således:

- Vi rykker fremad. Vi er endnu ikke over det hele, men vi har taget en stor del af byen uden nævneværdig modstand, lyder det sejssikkert fra talsmanden.

Tabet af Kismayo vil være det kraftigste tilbageslag for al-Shabaab, siden militsen blev drevet ud af Mogadishu i august sidste år af somaliske regeringstropper i samarbejde med FNs fredsstyrke.

Militsen er dog ikke mere i knæ, end at den har gennemført talrige selvmordsangreb i Mogadishu rettet imod regeringen og fredsstyrkerne.

Al-Shabaab har indført og praktiseret den hårdeste version af sharia-lov i de områder, som den kontrollerer, hvilket blandt andet omfatter stening og afhugning af lemmer, hvilket ikke har fremmet dens popularitet.

Den danske terrorekspert, ph.d. Søren Hove fra Dansk Institut for Internationale Studier, advarer mod at tro, at det betyder enden for al-Shabaab, hvis militsen tvinges ud af Kismayo.

- Den har eksisteret siden 2007 og har tidligere vist, at den behersker guerrilla-krig, men tabet af Kiamayo vil være et meget hårdt slag for al-Shabaab. Byen er klart den væsentligste position, som militsen pt. råder over, siger Søren Hove.

Hvor meget på hælene som al-Shabaab rent faktisk er, det er efter hans vurdering svært at sige.

- Gennem de seneste år er de blevet ganske gode til at samarbejde med områdernes klan-ældre, og der er internationale eksperter, der mener, at al-Shabaab godt kan vende det her, siger Søren Hove.

- Jeg mener dog, at der er flere ting, som peger på at, de er presset. Dels på deres militære nederlag, og dels på grund af manglende folkelig opbakning, fordi de har formaliseret deres medlemskab af al-Qaeda. Det er ikke noget, der er særligt populært blandt somalierne. Yderligere er der ledere i al-Shabaab, der nok hellere vil forhandle en eller anden våbenhvile med regeringen. Så deres poltiske projekt er uklart og samlet tegner det et billede af, at al-Shabaab er presset, forklarer han.

Et af al-Shabaabs andre særkender er, at den har været gode til at mobilisere modstand mod invasionsstyrker.

- Lige nu er man i en situation, hvor der er styrker fra Etiopien, Kenya og Uganda samt Burundi, og vi ved fra Somalias historie, at det kan man godt mobilisere en masse mennesker på, siger Søren Hove.

Så selv om al-Shabaab mister Kiamayo, har vi næppe hørt det sidste til militsen, lyder konklusionen.