Soldater dræbt af mand i afghansk politiuniform
To amerikanske soldater i Afghanistan er blevet dræbt af en mand i politiuniform. Det står endnu ikke klart, om manden var politimand fra afghansk politi eller forklædt.
To amerikanske soldater i Afghanistan er blevet dræbt af en mand i politiuniform. Det står endnu ikke klart, om manden var politimand fra afghansk politi eller forklædt.
AFGHANISTAN: En mand iført afghansk politiuniform har dræbt to amerikanske soldater i Khas Uruzgan i Uruzgan-provinsen i Afghanistan. Det oplyser amerikanske styrker tilknyttet Nato ifølge BBC.
Der har i år været en række af angreb mod udenlandske militærfolk, der er blevet dræbt i de såkaldte insiderangreb i Afghanistan.
En talskvinde for de amerikanske styrker oplyser til BBC, at det seneste angreb fandt sted torsdag, men oplyser ikke flere detaljer, da det endnu ikke står klart, om manden, der dræbte de to soldater, var en politimand fra afghansk politi, eller han var forklædt som en.
Flere end 50 udenlandske militærfolk er i år blevet dræbt i de såkaldte insiderangreb i Afghanistan. De mange episoder har blandt andet fået den NATO-ledede koalition og dens afghanske kolleger til at oprette en særlig enhed kaldet Joint Casualties Assessment Team, der ved en fælles vurdering skal undersøge samtlige insider-angreb.