Der er ikke mange fodboldfans, der ved det, men de har måske set det på tv. Ståle Solbakken findes i to versioner.

Den ene er den, hvor han korter sine svar af og afleverer dem alle, som var de det sidste, mens han træder et skridt tættere på døren. Den anden er Ståle Solbakken med et skævt smil, kække bemærkninger og villigheden til at forklare og give fra sig.

Søndag aften var det den glade version, der evaluerede 3-1-sejren over Hobro. Det skyldtes ikke kun, at Norge havde trukket Ungarn i playoffen til EM, men i lige så høj grad, at hans FCK-hold havde vundet nemt, skabt chancer til otte-ti mål, comeback til Kadrii og Amankwaa og at Federico Santander endelig fik scoret i Superligaen.

»For jer tror jeg, at det betyder rigtig meget, at Federico fik scoret,« sagde Solbakken og fik sat lidt flere ord på en kamp, der også bød på en skade og en udskiftning til den paraguayanske angriber.

»Det er godt for drengen at få scoret. Han fik en stramning i lysken ved sin sidste aktion i anden halvleg, hvor han sparkede over målet. Da han så hoppede ned på det samme ben i anden halvleg, kunne han ikke mere. Men jeg tror ikke, at det er alvorligt. Det kan godt være, at der har været lidt sydamerikanske følelser involveret.«

Hvis Federico Santanders følelser var involveret, er der intet at sige til det. Mens Solbakken med en lille hær af FCK-fans i ryggen har ageret skjold for kritikken mod Santander, har medierne efterhånden eftersøgt noget mere fra angriberen, der i sine ti kampe har været en stensikker opspilstation, men har været for dårlig til at finde frem til chancerne.

De kom mod Hobro, og mens den ene endte med mål efter hjørnespark og et hovedstød, brændte han sit første hovedstød på et højt Ankersen-indlæg og det andet på et lavt et af slagsen fra Ludwig Augustinsson. Nu venter manageren så på de næste ni mål fra sit prestigekøb.

»Jeg tror, at han kan tælle til ti på engelsk nu. Så han kan jo forsøge at arbejde imod at score de ti,« smiler Solbakken.

Der var mere at smile af for FCK-manageren. Godt nok cruiser FC Midtjylland over Superligaen som en plov i en majsmark, men de langtidsskadede spillere er på vej tilbage.

Unge drenge som Bashkim Kadrii og Danny Amankwaa, der ligesom Andreas Cornelius har siddet ude i lang tid, hvilket har gjort ondt på nordmanden at se. Kadrii og Amankwaa kom begge på banen for at få lidt mere luft i lungerne.

»Både Bashkim og Danny har et stykke vej endnu. Danny har ikke spillet meget, så da vi kom på 3-0 var det godt for hans motivation til at arbejde videre. Han skal have fysikken på plads. Han har små lunger. Bashkim mangler lidt timing og rytme. De skal forhåbentlig bidrage i små eller lidt større bidder resten af året. Bashkim nok lidt mere end Danny,« siger Solbakken, der til gengæld så Nicolai Jørgensen hoppe ud af startopstillingen i sidste øjeblik med en lyskeskade.