Sofie Lassen-Kalhke i svime
Efteråret står for døren, og det betyder, at de forskellige tv-kanaler er ved at træde hinanden over tæerne for at komme med nye programmer, som danskerne skal lune sig ved i efterårets blæst- og regnfulde måneder.
Efteråret står for døren, og det betyder, at de forskellige tv-kanaler er ved at træde hinanden over tæerne for at komme med nye programmer, som danskerne skal lune sig ved i efterårets blæst- og regnfulde måneder.
I denne kamp vil DR1 også have noget at skulle sige. Derfor melder kanalen sig nu klar med et nyt realityprogram 'Maestro' hvor seks kendte danskere skal lære at dirigere, for til sidst at kæmpe om, hvem der er den bedste dirigent.
De seks kendte som skal dyste er: Søs Egelind, Simon Jul Jørgensen, Sofie Lassen-Kahlke, Jimmy Jørgensen, Le Gammeltoft og Jacob Riising.
I det første program, der sendes lørdag 10. september på DR1, skal de seks kendte forsøge at dirigere DR Symfoniorkesteret uden at have modtaget nogen form for træning. I de følgende programmer bliver de kendte trænet og elemineret, indtil der kun er tre tilbage, som skal deltage i den store finale.
Alle programmerne bliver optaget live-on-tape, som det kaldes, med publikum og i finalen, der sendes direkte fra DRs koncerthus torsdag 8. oktober, skal de tre finalister dirigere DRs Symfoniorkester og samme aften bestemmes vinderen.
Værten på programmet er den klassiske pianist Nikolaj Koppel, og han skal guide danskerne gennem de i alt fem shows, som der kan købes billetter til nu.