I en pressemeddelelse oplyser TV 2, at skuespilleren Sofie Gråbøl har været ramt af brystkræft.

- I december sidste år fik jeg konstateret brystkræft. Jeg er efterfølgende blevet behandlet med operation og kemoterapi. Det har været et hårdt forløb, men jeg er rask nu og har det godt. Jeg er glad for at være en del af Knæk Cancer-kampagnen og dermed kunne give min støtte til den gode sag, siger Sofie Gråbøl, der ikke ønsker at uddybe yderligere.

Uge 43 er Knæk Cancer-uge på TV 2, og kampagnen er allerede i gang.

I en trailer for kampagnen kan man se skuespilleren, der senest har høstet store roser for Forbrydelsen 3, med kort hår. Du kan se traileren her.