»Forbrydelsen« har gjort hende til en stor stjerne i England. Så stor, at medierne nu har fundet det danske tastatur frem, så de kan stave hendes navn korrekt.
Sofie Gråbøl.
Og netop nu hvor hun er aktuel i hitserien »Fortitude« - som den engelske kanal Sky står bag - er 46-årige Sofie Gråbøl tilbage på magasinernes glitrede sider.
Men berømmelsen - som hun har haft en del år at vænne sig til - har hun det stadig mærkeligt med og føler, at det er lidt uvirkeligt.
Og det er da heller ikke noget, hendes to børn Bror og Gudrun, tillægger særlig betydning, fortæller Sofie Gråbøl i et interview med magasinet Marie Claire.
»De er omærksomme på det, men jeg tror ikke, at de rigtig interesserer sig for det. Og det er jeg på en måde stolt af,« siger hun til Marie Claire og fortæller en anekdote, der siger en del om hendes børns holding til det.
»Da jeg spillede på teatret i London (stykket »James III« på The National, red), spurgte jeg min søn, om han havde lyst til at komme og se mig. Og han gav mig bare et blik, der sagde det hele. At jeg var pinlig nok som det var, så hvorfor skulle han se mig på teatret,« fortæller hun om sønnen Bror, som er 11 og hun har sammen med sin ex-mand Jacob Thuesen.