Hvis historien ikke bare er af den vandrende slags, passer den næsten som es i et servefelt på de sorte amerikanske søstres personligheder, som de også viser sig i dag.

Venus, der i dag er 20 år og interesserer sig for antikke franske møbler, russisk historie og kinesisk kultur, er rationel og eftertænksom i sin fremfærd, mens 18-årige Serena, der er mere til skateboards og tegnefilm, er impulsiv og grinende.

"Er du bange for Hingis?" blev Venus eksempelvis spurgt efter 6-4, 6-4 over belgieren Sabine Appelmans i går.

"Nej."

"Hvorfor ikke?"

"Hvorfor skulle jeg?"

"Fordi hun er verdens nummer ét."

"Og hvad så?" svarede den ældste søster, der havde spenderet fridagen dagen før med at gøre rent i det hus, Familien Williams har lejet i det sydvestlige London under turneringen.

Hendes lillesøster, der havde set filmen Total Recall med Arnold Schwarzenegger, mens storesøster havde svinget gulvmoppen, var langt mere meddelsom på det pressemøde, der efterfulgte hendes sejr over thailænderen Tanasugarn, der kun fik to partier i løbet af den under en time lange ottendedelsfinale.

"Det er nok på grund af McDonald's," grinede lillesøsteren blandt andet, da hun blev bedt om at give sit bud på, hvorfor så mange amerikanere var blandt de sidste i Wimbledons damesingle-række.

Selvsikker søstersolidaritet

Fælles for dem begge er en ubændig selvtillid. Søstrene, der står til at mødes i den ene semifinale, hvis de overvinder henholdsvis førnævnte Marina Hingis og amerikaneren Lisa Raymond i deres kvartfinaler, har begge betaget de fleste, når de har bevæget sig rundt på Wimbledons baner i de tenniskjoler, der ikke ligger mange centimeter stof over bikinien.

Ingen af dem har endnu afgivet sæt i turneringen, hvori de i øvrigt har præsteret damesinglens to hårdeste server indtil videre med henholdsvis 190,4 (Serena) og 185,6 km/t (Venus).

"Jeg spiller betydeligt bedre her, end jeg gjorde, da jeg vandt US Open," siger Serena Williams.

"Jeg ser frem til at møde Serena. Vi ser begge frem til det. Det betyder, at der kommer én Williams i finalen," følger storesøsteren, der fører 3-1 i indbyrdes kampe, op.

Søstrene Williams har spillet tennis, stort set siden deres far, Richard Dove Williams, lukkede dem ud af kravlegården i barndomshjemmet i den californiske ghetto Compton.

Bomuldsmark-arbejderens søn fra Louisiana mente, at indbringende tenniskarrierer ville være fornuftige investeringer i de uddannelsesforløb, der med tiden skal lede de to yngste af hans fem døtre frem til ligeledes profitable livsbaner i det civile erhvervsliv.

Men den 58-årige Richard Williams er ikke typen, der stolt følger døtrenes sejre ved at sidde i lænestolen hjemme i Palm Beach Gardens i Florida og tapetsere scrapbøger i selskab med Fru Oracene.

Far Williams, om hvem det er sagt, at han er forretningsmand og rockstjerne på deltid og excentriker på fuld tid, træner stadig hans to døtre og er i øvrigt den mest sponsorerede forælder i den internationale tennisfamilie.

Mens hans døtre udspiller al modstand i Wimbledon, spankulerer han rundt mellem banerne med små cigarillos i sit store, lidt sammenmaste hoved, der altid er toppet af en kasket med Royal Air Force-logo, og beretter vidt og bredt om sine mange projekter.

I øjeblikket er han ved at lægge sidste hånd på både et filmmanuskript, der har arbejdstitlen Dice, og selvbiografien med den sigende titel "Method To My Madness".

Desuden driver han et forsikringsselskab og Internet-virksomhed og barsler med en karriere som sanger.

Og så følger han altså døtrenes slag på alverdens tennisbaner, når han har et hul i kalenderen som under årets Wimbledon.

Men paradoksalt nok har manden, der satte Williams-søstrene i gang på tennisbanen, været den største trussel mod døtrenes avancement hidtil i årets Wimbledon.

Richard Williams, der ikke har været i England siden sine helt unge dage, lagde således for med at dirigere familiens lejede bil over i venstre vejbane på vej til Wimbledons premieredag.

"Jeg var ikke helt sikker på om jeg kørte i den rigtige side. Serena var heller ikke sikker, så jeg valgte bare en side og ventede på at blive overhalet," har han sagt.

Heldigvis blev han overhalet, før han mødte modkørende trafik.