Der er et værelse i Søren Jensens hus, der ikke bliver brugt. To bamser sidder midt i et teselskab, hvor der egentlig er dækket op til tre. Sengen står klar med et lyserødt tæppe.

- Værelset venter på, at Sofia kommer hjem, siger Søren Jensen.

Han har ikke set sin et-årige datter i et helt år. Ikke siden Sofias mor bortførte pigen til Ukraine.

Søren mod systemet

Sagen kører stadig. Søren Jensen er netop vendt hjem fra sin niende retssag i Ukraine og forbereder sig nu til retssag nummer ti, som finder sted den 15. april. Han har en advokat i Danmark, en advokat i Ukraine og en medarbejder fra den danske ambassade, der møder op til retssagerne. Og ellers står Søren Jensen helt alene.

- Det er et helvede. Jeg føler, jeg kæmper alene mod hele det ukrainske system, siger han.

Også økonomisk er han overladt til sig selv. Retshjælpsforsikringen er brugt op, og regningen til sagen er ved at være stor.

- Jeg har heldigvis en opsparing, jeg kan bruge af. Men hvad gør de mange andre personer, der måske ikke har det, og som lige nu har bortførte børn?

Svigermor slog med krykke

Sofia blev bortført i maj sidste år. Ugen inden fejrede de hendes barnedåb i Danmark. Både Sofias mor, mormor og ukrainske familie og Søren Jensens familie, venner og børn fra første ægteskab var med til festen.

Dengang var Søren Jensen stadig gift med Sofias mor. Han havde ellers indstillet sig på, at ægteskabet var slut, fordi hun skræmte hans ældre børn og begyndte at få store, pludselige vredesudbrud. Men da hun blev gravid, valgte han at kæmpe for deres forhold.

En nat, ugen efter barnedåben, havde han lagt Sofia i seng i soveværelset, da hendes mor kom ind og begyndte at slå ham. Han gennede hende ud og fik puttet Sofia igen, da hun vendte tilbage. Denne gang med sin mor, der begyndte at slå på Søren Jensen med en krykke. Han kæmpede imod, og fik dem smidt ud af værelset og lagt Sofia til ro.

Morgenen efter gik han ned for at vække sin ældste datter. Imens blev Sofia og hendes mor og mormor hentet af nogle ukrainske bekendte. Da Søren Jensen ledte efter dem, var de væk. Efter to timer uden lyd fra dem meldte han det til politiet. At hans datter var blevet bortført af sin mor.

Kender Sofias adresse

I Danmark har han fået den fulde forældremyndighed. Der er udstedt en arrestordre på Sofias mor, som bliver anholdt, hvis hun viser sig på dansk jord.

- Jeg er evigt rædselsslagen for, hvad der kan ske med Sofia. Hvad hendes mor kan finde på at gøre ved hende, siger han.

Han har ikke set Sofia siden den morgen, hun blev bortført. Heller ikke selvom han rent faktisk kender adressen, hvor Sofia befinder sig.

- Jeg kan sidde på en café på den modsatte side af gaden i Ukraine og kigge op på den lejlighed, hvor min datter er. Uden at jeg kan gøre noget.

Han forstår ikke de europæiske regler om børnebort-førelse, hvor samarbejdet burde gøre det enkelt at få sit barn hjem igen.

- Hvis jeg havde sat mig over i en stol og grædt og givet op på forhånd, var der ikke sket noget. Man får ikke den hjælp i Danmark, man beder om. Hele det her konventionssamarbejde fungerer ikke.

Børnene hjælper

Det er hans tre ældste børn, der holder ham oppe. Han motionerer dagligt med sin søn for at tænke på noget andet. De har også været med i Ukraine flere gange.

- Mine børn her i Danmark har været en ekstrem opbakning for mig. De er grunden til, at jeg stadig hænger nogenlunde sammen.

Hvordan næste retssag ender, og hvad der venter ham, ved han ikke. Men han fortsætter, indtil han igen får Sofia at se.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Sofia har det bedst her i Danmark. Hun skal helst kunne vokse op med kontakt til både sin mor og sin far. Men i bund og grund er det vigtigste bare at få Sofia hjem.